left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Entreprenør udvider maskinparken, igenTo generationer fra samme fabrik: Atlas 65 til venstre og Weycor AR35 Agrar Light til højre.

Entreprenør udvider maskinparken, igen

For 10 år siden købte Spjald Entreprenørforretning den første Weycor-minilæsser – og der er kun kommet flere til

Del artiklen på

Da entreprenør Ove Christensen købte den seneste Weycor-minilæsser til Spjald Entreprenørforretning, aftalte han med distriktschef Mads E. Nielsen hos Scantruck, at en ældre Weycor skulle afleveres i bytte. Sådan kom det dog ikke til at gå.

Nyindkøbet kom til at ligne andre Weycor-køb de seneste 10 år – entreprenørfirmaet fik bare yderligere en Weycor til maskinparken.

- Vi fik den nye og fandt så ud af, at vi ikke kunne undvære den, der var udset til at gå i bytte. Så vi beholdt den gamle maskine og fik en ny. Dermed fik vi både en ny Weycor AR40 Agrar og en nyere brugt AR35 Agrar Light. Nu har vi otte Weycor. Den første købte vi for 10 år siden. Efterfølgende er der kun kommet et bytte ud af det en enkelt gang, da vi kom af med en gammel Atlas, som Weycor hed tidligere, fortæller entreprenør Ove Christensen.

De tyske minilæssere er i sving på Spjald-byggepladser over hele landet. I øjeblikket kører to af dem på Sjælland, og to er i Aarhus. En af de to nye samt den ældste i flokken har travlt med 33 nye rækkehuse i Herning-forstaden Tjørring, hvor der i alt skal bygges i omegnen af 100 huse. Spjald Entreprenørforretning laver hele byggemodningen til projektet inklusive belægning og asfalt.

- Netop når firmaet udvikler sig så godt, som det er tilfældet, har vi brug for materiel, som vi kan regne med. Jeg har ikke selv en holdning til, hvad der er skidt og godt. Jeg vælger at lytte til folkene, der skal bruge grejet, forklarer Ove Christensen og fortsætter:

- Tidligere har vi også haft læssere af andre mærker, men nu siger mandskabet altså Weycor, når jeg spørger. De er stabile at køre med og har et bedre udsyn, siger de. Og jeg kan så konstatere, at vi får en god service fra Scantruck oveni. Det er vigtigt, fordi maskinerne spiller så vigtige roller i det daglige arbejde.

-kj

Læs mere om EntreprenørMateriel

10/9 2020
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømContainerContainer, BrugteContainer, IsoleretContainer, KøbContainer, LejeDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.