left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Nænsom skuropsætning i følsomt bymiljø I alt opsætter Ajos a/s ti skurvogne på pladsen i forbindelse med renoveringen af Knud Højgaards Hus.

Nænsom skuropsætning i følsomt bymiljø

SPONSORERET INDHOLD: Ajos a/s leverer og opsætter i denne uge en skurby på Kultorvet i København. Det sker med stor forsigtighed af hensyn til pladsens daglige brugere og et fredet træ.

Del artiklen på


På en lukket byggeplads er der ikke altid en masse begrænsninger, når man skal opføre en skurby. Men når projekterne finder sted tæt op af dagligdagens trafik i Københavns centrum og nær særlig følsom natur, er det en helt anden sag.

Det ved Ajos a/s alt om, og i denne uge har udlejningsvirksomheden sat gang i endnu en levering til et projekt af følsom karakter: Ti skurmoduler til MT Højgaards renovering fra kælder til kvist af Knud Højgaards Hus på Kultorvet. En historisk og karakteristisk bygning på en af Københavns mest centrale adresser, som tidligere blandt andet har huset Copenhagen Business Academy og før da Københavns Hovedbibliotek.

Opsætningen af skurmoduler på Kultorvet er speciel, fordi pladsen hver dag passeres af et meget stort antal fodgængere, hvis gener skal holdes på et minimum.

- Derfor placeres skurmodulerne tæt på Knud Højgaards Hus, hvor der også er et gammelt træ, som er fredet. Det må ikke lide overlast i forbindelse med vores opsætning af skurbyen. Vi må ikke så meget som knække en kvist på træet, og vi vil i udførelsen af vores arbejde selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at udføre opgaven med respekt for den daglige trafik hen over Kultorvet, understreger René Tietze, salgskonsulent i Ajos.

Modulerne bliver løftet på plads med en lastbilkran, hvilket betyder, at chaufføren kun skal bruge begrænset plads, når vedkommende skal håndtere opsætningen.

- De ni af modulerne bygges sammen i tre niveauer med fire moduler i bunden, og skal indeholde kontorer, spiserum samt bad og toiletfaciliteter til håndværkerne. Det sidste modul, der er et mødelokale, skal stå for sig selv tæt på det fredede træ. Ganske enkelt fordi der ikke var plads andre steder, forklarer René Tietze.

Ajos har fået godkendt den følsomme placering, og har også fået tilladelse til - midlertidigt - at flytte Kultorvets terrorsikring i form af tonstunge granitblokke, mens opsætningen foregår.

Ingen opgave er for usædvanlig
Selv om opgaven kan lyde usædvanlig, er den på ingen måde fremmed for Ajos. Virksomheden er vant til at udleje, levere og opsætte moduler til skurvognsbyer i alle størrelser og miljøer.

- Med vores erfaring på området er der ikke længere nogen opgaver, der falder i kategorien usædvanlig. Vi har sikret skurvognsløsninger til en lang række kunder i byggeriet og flere andre brancher i mange år, så vi har prøvet lidt af hvert. Vi gør altid vores bedste for at imødekomme kundens krav og ønsker, og Kultorvet er blot endnu et eksempel på en speciel og udfordrende opgave, siger afdelingschef for Skure, Johnny Bak Pedersen.

- Uanset om vi arbejder på en lukket byggeplads eller midt i en storby, er vi desuden opmærksomme på vores æstetiske ansvar. Vi ser det som en obligatorisk del af den enkelte opgave at sikre et visuelt ensartet udtryk ved opsætning af skurbyer, så de ikke fremstår som en rodet bunke moduler. Det kan virke banalt, men det har en effekt for bygherren i forhold til projektets nærmiljø, siger Johnny Bak Pedersen.

Knud Højgaards Hus skal efter planen står klar til indflytning i marts 2022.

Læs mere om EntreprenørMateriel

19/5 2021
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggerådgivningByggestrømContainerContainer, BrugteContainer, IsoleretContainer, KøbContainer, LejeDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.