Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Nye anlæg til klimasikring kræver større maskinerVestjysk Kloak & Anlæg har investeret i denne 32 tons Hitachi ZX300LC-6 gravemaskine, der her ses i aktion ved Hammerum.

Nye anlæg til klimasikring kræver større maskiner

Vestjysk Kloak & Anlæg ApS løser specialopgave, hvor opsamling af store regnmængder skaber et rekreativt område, der åbnes for publikum

Del artiklen på

Er det to søer i grønne omgivelser, hvor familien kan tage på udflugt med madkurven og nyde udsigten? Eller et vigtigt teknisk anlæg, som Herning Vand etablerer for at opsamle store regnmængder i fremtiden? Et nyt anlæg i Hammerum med to store regnvandsbassiner er begge dele.

Klimasikringsprojektet for Herning Vand forsinker store mængder af regnvand, som via et system af betonrør føres ud i de to store bassiner:

- Opsamlingen i bassiner med et fast vandspejl er vigtig. Ellers ville flere tusind liter regnvand i sekundet strømme ud i vandløbene og skade vandmiljøet. Når det bliver tørvejr igen, vil vandet fra de to nye søer via mindre rør langsomt sive ud i omgivelserne, forklarer entreprenør og medejer Bjarne Korsdal Nielsen fra Vestjysk Kloak & Anlæg, som netop har færdiggjort anlægget.

Artiklen fortsætter under billedet...
- Størrelse, udstyr og teknologi er afgørende for, at Vestjysk Kloak & Anlæg kan være konkurrencedygtige, forklarer indehaverne Finn Simonsen og Bjarne Korsdal Nielsen.

Klimasikring som rekreativt område
Hvor regnvandsbassiner tidligere har været indhegnede og afspærrede, går man nu en ny vej. Anlægget i Hammerum åbnes for publikum som rekreativt område, blandt andet med udsigt over søerne fra flere niveauer i stil med et amfiteater:

- Vi arbejder meget med GPS for at løse disse opgaver optimalt. Vi har en specialist ansat, der kan lave GPS-afsætninger og -terrænmodeller. Når bygherre har godkendt, sendes terrænmodellen trådløst ud til maskinføreren, som så kan grave med høj præcision. Samtidig har den nye Hitachi ZX300LC-6 med rotortilt, gribeklo og flere skovle alt tænkeligt udstyr til at lette arbejdet.

- Forandringerne i vejret mærkes tydeligt og giver os nye anlægsopgaver, siger Bjarne Korsdal Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet...
GPS’en i den nye hydrauliske Hitachi gravemaskine sender afsætninger og terrænmodeller til maskinføreren.

Skal tænke stort
Fremadrettet skal der laves klimasikring i stadig større skala, og derfor har virksomheden valgt at opgradere sin maskinpark med en 32 tons Hitachi ZX300LC-6 gravemaskine:

- Vi skal tænke stort for at kunne lave de nye anlæg, som skal håndtere de ændrede klimaforhold. Det regner mere, byerne vokser, har flere befæstede arealer - og stadig større mængder af regnvand skal håndteres i separate rør under jorden. Derfor bliver dimensionerne på de betonrør, der skal graves ned, markant større – og det samme gælder de brønde, der skal sættes. Derfor skal vi have kraftigere maskiner, siger Bjarne Korsdal Nielsen.

Vestjysk Kloak & Anlæg er inde i en vækstfase og beskæftiger nu 25 mand. Virksomheden, der er fra 1958, arbejder som udgangspunkt i hele region Midtjylland med jord, kloak, belægninger, nedbrydning og anlægsarbejder. I de sidste 2-3 år har Vestjysk Kloak & Anlæg opgraderet maskinparken markant. Den nye hydrauliske Hitachi gravemaskine, der har en normeret motoreffekt på 197 kW / 264 HK og en arbejdsvægt på mellem 29.900 og 32.300 kg, er leveret af H.P. Entreprenørmaskiner.

- Det er et bevidst valg, at de byder på store opgaver som for eksempel klimasikring, og det kræver større maskiner. Der skal håndteres stadig større jordmængder, og for at gøre det sikkert, skal maskinerne have styrke og kapacitet, så man arbejder komfortabelt og ikke er ’på kanten’ af deres ydeevne. Det er også klart bedst for driftsøkonomien, fortæller distriktschef P.C. Nørgaard fra H.P. Entreprenørmaskiner.

-los

Læs mere om EntreprenørMateriel

9/4 2019
EntreprenørmaskinerArbejdsteltBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningExpanderbolteGravekasserGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydraulikhammerHydrauliske pumperKapsaveKontorvogneKranerLagerhalLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOverdækningOversvømmelserPavillonerPresenningRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerSliddeleStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder