Aktuelle nyheder om byggebranchen - EntreprenørMateriel

Stilladsproducent genbruger havets plastaffaldFiskenet, der flyder rundt i havet, er en af de helt store syndere, der kvæler blandt andet skildpadder og er 300 år om at blive nedbrudt, hives nu op og genbruges af Nordic Platform.

Stilladsproducent genbruger havets plastaffald

Hvorfor ikke genbruge noget af alt det plastaffald, der flyder i havene, når vi kan gøre det? Lyder det fra Nordic Platform, der har udviklet stilladsdele med 92 procent havplast

Del artiklen på

Hvert år havner der ti millioner ton plastikaffald i verdenshavene, der i visse områder samler sig som gigantiske skvulpende øer af plastik eller havner i maverne på alt fra de helt små krebsedyr til store hvaler.

Det bliver ikke let at få ryddet op i, men nogle gør en indsats for at få hevet plastaffaldet op af havene til genbrug i nye produkter. En af dem er stilladsproducenten Nordic Platform i Haderslev, der sammen med Letbæk Plast har udviklet en række stilladsdele med 92 % genbrugsplast, der nu er klar til det danske marked.

Råvarerne kommer som granulat fra Plastix i Lemvig, der har et genbrugsanlæg, der vasker og neddeler især de såkaldte ’Ghostnet’, som er fiskenet, der har flydt rundt i havet.

- Fiskenet, der flyder rundt i havet, er jo en af de helt store syndere, der kvæler både sæler og delfiner, og som faktisk er 300 år om at blive nedbrudt. Nu bruger vi det i stedet til noget konstruktivt. Det redder selvfølgelig ikke verden, men hvorfor ikke genbruge det, når vi kan gøre det? siger direktør Per Mose Jakobsen.

- Vi redder selvfølgelig ikke verden, men hvorfor ikke genbruge havplasten, når vi kan gøre det? siger direktør Per Mose Jakobsen.

Har allerede genbrugt 200 ton
Per Mose Jakobsen understreger samtidig, at det også gerne skulle udvikle sig til en god forretning, for han kan ikke betale lønninger udelukkende i en god sags tjeneste. Men den del har han til gode endnu, for siden Letbæk Plast for cirka to et halvt år siden kom med ideen, har der været et omfattende udviklingsarbejde, der indtil videre er løbet op i tre millioner kroner. Men så har de også fået udviklet en kasseskærm, en spacefiller, et fodlistebeslag, en trykplade, en sikkerhedscap og en grisehale.

- Det har kostet kassen, for det er jo ikke som med ny plast, hvor der er nogle standarder. Vi har været igennem en masse test, hvor vi har produceret delene for at finde den rigtige styrke og sammensætning, og sidste sommer havde vi det så ude og blive afprøvet i stilladsbranchen for også at få brugernes mening, siger han og fortæller, at de foreløbigt har genbrugt 200 ton plastaffald til dels test og den produktion, der nu er klar til salg.

Serien i havplast, der er blandt andet omfatter denne kasseskærm havde i april verdenspremiere på verdens måske største messe for byggebranchen ’Bauma’ i München, og interessen var overvældende.

Alle snakker om havplast
Faktisk har serien i havplast, der er døbt ’Airsteps Ocean’ har her i april haft verdenspremiere på verdens måske største messe for byggebranchen ’Bauma’ i München, og interessen var overvældende.

- Her fik vi fortalt, at plastaffald i verdens have har rigtig stor mediebevågenhed i en række lande som f.eks. Sverige, Norge, Tyskland og Holland, så derfor ville de alle hen og snakke med os og var vildt positive over, at det kunne lade sig gøre. Så det er et tema, der for alvor er kommet op på verdensdagsordenen og fylder mere og mere i medier, blandt borgere og virksomheder, fortæller Per Mose Jakobsen.

'Mange stilladsfirmaer vil gerne købe en bandereklame på det lokale stadion, men hvorfor ikke brande sig på, at man gør noget godt for havmiljøet. Man kan jo sætte et banner op på stilladset og gå ud på de sociale medier som Facebook og Linkedin'

Miljøprofil sælger
Efter at have været i branchen i 28 år har Per Mose Jakobsen samtidig opbygget et stort internationalt netværk, hvor det lige nu strømmer ind med henvendelser fra virksomheder, der gerne vil høre mere om produkterne. Herhjemme er de endnu ikke startet på markedsføring, men han er bevist om, at stilladsbranchen på nogle områder er ret konservativ, og her har han en udfordring, fordi stilladsdelene er 30 % dyrere, hvor kun skærmkassen er et helt nyt produkt, hvor der ikke findes et alternativ. Men det, mener han, er godt givet ud, hvis man som virksomhed samtidig brander sig på det, fordi plastaffald i verdenshavene også har stor opmærksomhed i Danmark.

- Mange stilladsfirmaer vil gerne købe en bandereklame på det lokale stadion, men hvorfor ikke brande sig på, at man gør noget godt for havmiljøet. Man kan jo sætte et banner op på stilladset og gå ud på de sociale medier som Facebook og Linkedin. Jeg kan jo se, hvor meget den positive opmærksomhed har smittet af på min egen lille virksomhed. Det åbner virkeligt døre.

Hvis det går, som han håber, vil Nordic Platform genbruge omkring 500 ton plastaffald i år, og drømmen er at lave endnu flere produkter.

- Vi har faktisk også nu lavet en køreplade i havplast, som en norsk entreprenørvirksomhed allerede har bestilt 1000 plader af.

Af Johannes H. Nørgård

Nordic Platform har også udviklet køreplader i havplast, der allerede er solgt i en stor ordre til norsk virksomhed. Du kan se mere her

 

 

Læs mere om EntreprenørMateriel

24/5 2019
EntreprenørmaskinerArbejdsteltBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningExpanderbolteGravekasserGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydraulikhammerHydrauliske pumperKapsaveKontorvogneKranerLagerhalLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOverdækningOversvømmelserPavillonerPresenningRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerSliddeleStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserTelthalUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder