Illustration: Realdania By & Byg, Morris & Company, Tegnestuen LOKAL og ingeniørfirmaet WSP

Miljøvenligt teglhusbyggeri i Fredericia

Nye byggeteknikker, ressource besparelser og brug af forskellige teglprodukter er i fokus i Realdania By & Bygs udviklingsbyggeri MiniCO2 Etagehus TEGL i Fredericia

Det murede byggeri udgør en stor del af det byggede miljø i Danmark, men materialet brændes ved høje temperaturer med højt energiforbrug, så hvordan kan man anvende tegl mere bæredygtigt i fremtidigt byggeri?

Det skal udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL, som Realdania By & Byg igangsatte i Kongensstræde i Fredericia sidste år, og som for alvor går i gang i år, være med til at pege på.

Designet af teglhuset er sket ud fra en vægtning mellem materialernes CO2-aftryk, pris og bygbarhed i forhold til statik, akustik, brand osv. En præmis har desuden været, at det primære byggemateriale skal være tegl, og at teglene skal være nye, da udviklingsbyggeriet handler om nybyggeri med nye materialer.

Ressourcebesparende
Jørgen Søndermark, der er projektchef i Realdania By & Byg håber, at man med teglhuset kan inspirere til nye byggeteknikker, ressourcebesparelser og brug af andre teglprodukter, som kan være med til at minimere CO2-aftrykket:

- Vi har sigtet mod at holde paletten af materialer så åben som muligt. Det spændende ved tegl er jo, at her arbejdes med en ressource; ler, som er lokalt tilgængelig i rigelige mængder, i modsætning til f.eks. sand og sten, som begynder at være presset. fortæller Fra blødt ler til hårdtbrændt tegl – en fortælling om materialet, forklarer han.

Kun hårdtbrændt tegn, hvor det er nødvendigt
For at minimere CO2-aftrykket er det hårdbrændte tegl, som er mere energikrævende at producere, kun brugt, hvor det er nødvendigt – alt efter funktion.

På facadens ydervægge i stuetagen bruges ler som hårdtbrændt materiale i form af mursten, da den beskytter godt mod dagligdags slitage. Der bruges også mursten i de murede buestik over vinduesåbningerne for at benytte et statisk princip, der ikke kræver ekstra understøttelse i form af stål eller beton.

I indervæggene er der brugt helt ubrændt lerstampede lersten. I lejligheden i stueetagen bliver der etableret et hårdt, stampet lergulv for at afprøve det i et udlejningsbyggeri.

Teglhusblokke brandtestes
Det helt centrale materiale i byggeriet er imidlertid teglhulblokke. De er valgt til opbygning af både bærende vægge og etagedæk.

Teglhulblokkene er brændt ved en lavere temperatur end traditionelle mursten, og har derfor et lavere indlejret CO2-aftryk.

I øjeblikket er de valgte teglhulblokke i gang med at gennemgå en supplerende brandtest hos DBI, så de lever op til de særlige danske høje krav i forhold til Tyskland, hvor teglhulblokkene er producerede og mere udbredte end i Danmark. Testen forventes at ligge klar i løbet af foråret, hvorefter byggeriet for alvor går i gang.

Etagedæk - æstetik underlægger sig CO2-minimering
Igennem designfasen blev en række forskellige typer etagedæk overvejet og vurderet ud fra præmissen om, at det skulle udføres i videst mulig grad i tegl, at omkostningerne skulle holdes nede, og at CO2-aftrykket skulle minimeres.

Derudover skulle dækket være både brandsikkert og akustikgodkendt. I processen blev det også overvejet at etablere et såkaldt kappedæk – eller hvælvet loft.

- Vi drømte om at genindføre hvælvinger som et smukt æstetisk indslag, som samtidig kunne fortælle en klar og enkel historie om, hvordan huset hænger sammen strukturelt. Men vi måtte desværre erkende, at CO2-aftrykket ville blive for stort. Æstetikken måtte lægge sig under valg i forhold til at minimere CO2-aftrykket, fortæller Jørgen Søndermark.

Valget faldt i stedet på den mest CO2-besparende - en etageadskillelse i såkaldt ”clay decking” – et system, som også arbejder med teglhulblokke lagt i slanke betonstringere.

Puds og mørtel skal sikre genanvendelse
I MiniCO2 Etagehus TEGL bliver der anvendt hydraulisk kalkpuds på ydermuren. I stueetagen, hvor der anvendes mursten på ydermuren, bruges hydraulisk kalkmørtel, som er cementfri, og dermed gør det muligt at genanvende murstenene.

Imellem teglhulblokkene bliver der anvendt limmørtel, som anbefales fra producentens side. Skal blokkene i fremtiden genanvendes, vil man kunne skære dem ud i felter.

Udviklingsbyggeriet i tegl forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2025. Undervejs vil viden og erfaringer blive formidlet til byggebranchen, ligesom det vil være muligt at besøge udviklingsbyggeriet.

Realdania By & Byg er bygherre for udviklingsbyggeriet, som realiseres i samarbejde med arkitektfirmaet Morris & Company, Tegnestuen LOKAL og ingeniørfirmaet WSP og med JORTON som hovedentreprenør.

DanB