Aktuelle nyheder om byggebranchen - Have

Jysk pergola modtager tysk designprisDet tyske designråds internationale jury var især imponeret over det minimalistiske design og produktets brugervenlighed.

Jysk pergola modtager tysk designpris

Jyllands Markisefabrik modtager tysk designpris for ny pergola med bevægeligt lameltag, der bliver overrakt under messen Ambiente i Frankfurt den 8. februar

Del artiklen på

Jyllands Markisefabrik der tilbyder et bredt udvalg af produkter inden for kategorien Outdoor Living har med virksomhedens seneste skud på stammen, Pergola JM-L60 vundet den internationalt anerkendte 'German Design Award' 2019, der bliver overrakt under messen Ambiente i Frankfurt den 8. februar.

Minimalistisk og brugervenlig
Den prisvindende pergola JM-L60 er en del af serien Outdoor Living, som Jyllands Markisefabrik lancerer i samarbejde med WAREMA. Serien imødekommer den stigende efterspørgsel for produkter, der gør det muligt at bruge haven, terrassen eller altanen stort set hele året. Den er fremstillet i pulverlakeret aluminium med motoriserede lameller, der drejes let med et enkelt tryk på fjernbetjeningen.

Det tyske designråds internationale jury var især imponeret over det minimalistiske design og produktets brugervenlighed. 'Det interessante design kombinerer moderne funktionalitet og æstetik med et enormt udvalg af farver og designs, der giver forbrugeren et højt niveau af medbestemmelse, lød det fra juryen.

Den tyske designpris er en internationalt anerkendt designpris, der udelukkende uddeles til pionerer, der bidrager til den tyske og internationale designscene. Fagjuryen består af 46 specialister fra 11 forskellige lande. Målet er at opdage, præsentere og anerkende unikke designtalenter.

-jhn

Læs mere om Have

29/1 2019