Bygningsautomatik kan spare Forsvaret for mange millioner kroner
”Better Bygningsautomatik” i Ballerup samler data fra bygningens tekniske installationer og bruger dem til at styre blandt andet indeklima, varme, køling og energiforbrug
Af Dan Bjerring
Et toilet, der løber. Et vindue, der står åbent, mens radiatoren banker løs. Et ventilationsanlæg, der kører for fuld kraft i et lokale, hvor ingen mennesker er.
Hver for sig er det små ting, men på en kaserne med hundredvis eller tusindvis af mennesker kan de blive til store mængder vand, energi og penge.
Men hvad nu, hvis bygningen selv kunne sige til? Selv kunne fortælle, når den havde det for varmt, for koldt eller var lidt utæt?
Samler data fra tekniske installationer
”Better Bygningsautomatik” i Ballerup samler data fra bygningens tekniske installationer og bruger dem til at styre blandt andet indeklima, varme, køling og energiforbrug.
Better Bygningsautomatik er specialiseret i bygningsautomatik og arbejder blandt andet med service, renovering og projekter, hvor bygningernes tekniske installationer bliver bundet sammen og styret smartere.
Det gælder også Forsvarets bygninger - ikke mindst kasernerne. Better Bygningsautomatik bruger data til at holde øje med bygningernes ressourceforbrug og tekniske installationer. Et dryppende rør, lys, der står tændt, eller ventilation, der kører for fuld kraft, kan registreres i systemet, så driftspersonalet ved, hvor de skal sætte ind.
En tiltrængt modernisering
Hele Better Bygningsautomatik er meget højteknologisk. Virksomheden arbejder også med kunstig intelligens, og man kan i stigende grad bruge teknologien til at ”føre en samtale med bygningen” og derved få et hurtigt overblik over, hvor problemerne er.
Det kan i sidste ende være værdifuldt, når mange af Forsvarets bygninger står over for en modernisering.
En analyse af ejendomsområdet viste i 2025, at en tredjedel af Forsvarets bygninger er i ”under middel” eller ”dårlig stand”.
Samme år vurderede Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygningerne var kritisabel og pegede på et vedligeholdelsesefterslæb på omkring 15 milliarder kroner.
