Husk også akustikken ved indvendig renovering
Lyden i rummene er en vigtig del af indeklimaet både i offentlige bygninger og i private hjem, og derfor skal akustikken altid tænkes med ind, både når der bygges nyt, og når der renoveres eller bygges om
Af Jan Pasternak
I Danmark er vi rigtig glade for rene linjer i arkitektur og minimalisme – eller noget der ligner – i indretningen. Både på kontoret, institutionen og i hjemmet har vi det bedst med få møbler, rene flader og få, men nøje udvalgte materialer – gerne hvide gipsvægge, beton, træ, sten og glas. Tekstiler som tæpper og gardiner bruges kun sparsomt. Men hvor den afklarede byggestil måske nok giver vores øjne ro, så gør den ikke nødvendigvis noget godt for vores ører.
- Ændringen, i hvordan vi bygger, har givet os akustiske udfordringer – ikke mindst i hjemmet. De hårde materialer og de åbne, højloftede rum i åben forbindelse med hinanden får lyden til at fare uhindret rundt. Tidligere var rummene mindre, og der var flere polstrede møbler, gardiner, tæpper og meget andet til at absorbere og sprede støjen. Jeg plejer at sige, at for meget lyd er støj, og støj giver stress.
- De hyppigste arbejdsmiljømæssige klager på arbejdspladser handler om støj, men støj giver også stress hjemme, hvor man ellers netop skal kunne slappe af. Vores ører er jo faktisk udviklet til udendørsmiljøer, hvor der ikke er noget ekko overhovedet, og hvor lyden så at sige forsvinder ud i luften, forklarer rådgiver i bæredygtighed, indeklima og akustik, Thomas Hernández-Rosenmai fra firmaet Ecophon, der udvikler og producerer akustiske produkter.
Ifølge Thomas Hernández-Rosenmai er der i Bygningsreglementet meget præcise krav til akustikken, når det drejer sig om byggerier som institutioner, skoler og arbejdspladser, hvor der er meget støj, mens der ikke er direkte krav, blot anbefalinger, når det gælder boliger.
Lydregulering og efterklangstid
Der er forskel på lydisolering og lydregulering. Lydisolering handler om at forhindre lyden i at sprede sig fra rum til rum gennem bygningsdelene, f.eks. trinlyd fra etagen ovenover. Lydregulering derimod handler om at sikre en god akustik i rummene ved at sprede eller absorbere lyden.
Hvis man skal opfatte akustikken i et rum som behagelig, skal man kunne høre tale og musik klart, mens uønskede lyde og støj dæmpes bedst muligt. Et centralt begreb her er efterklangstiden, altså hvor længe lyden reflekteres rundt i rummet. En lang efterklangstid giver en rungende lyd i rummet, mens en kort efterklangstid giver et tydeligt lydbillede, hvor tale er nem at forstå.
- I private hjem er der ingen krav, men vi anbefaler at sigte efter en efterklangstid på 0,6 sekunder. I institutioner og andre steder med meget støj siger reglerne, at den maksimalt må være på 0,4 sekunder. Der er to måder at forbedre akustikken på – man kan sprede lyden, og man kan absorbere lyden. Trælameller og ujævne overflader spreder lyden, så den ikke giver et samlet ekko som en hård flade vil gøre. Bløde genstande og materialer med porøse overflader absorberer derimod lyden, siger Thomas Hernández-Rosenmai og fortsætter:
- Jo højere frekvens lyden har, jo nemmere er den at absorbere. Vores ører er mest følsomme i mellemtoneområdet 300-3000 Hz (Hertz, svingninger i sekundet), så det er her, det er vigtigst at dæmpe lyden. De materialer, vi bruger meget inden døre, som gipspladevægge, gipslofter og trægulve- og lofter, absorberer lidt af de lave frekvenser, altså baslydene, men de reflekterer alle mellemtonerne og de diskante lyde.
Det er næsten altid muligt at forbedre lyden i eksisterende rum, men når der renoveres eller bygges om, har man meget større mulighed for at rette op på dårlig akustik, samtidig med at løsningen integreres pænt i de nye overflader i form af vægge, lofter og evt. inventar.
Akustiklofter og eftermonterede absorbenter
Der findes mange forskellige akustikprodukter til både vægge og lofter, men det er ifølge Thomas Hernández-Rosenmai meget vigtigt, at man vælger akustikmaterialer i en kvalitet, der absorberer støj bedst muligt. Den såkaldte absorptionskoefficient skal være så høj som muligt. Jo højere absorptionskoefficient, desto mindre er det areal, der skal dækkes med akustisk materiale.
Der findes forskellige slags lydregulerende plader. Mest almindelige er de meget effektive mineraluldsabsorbenter – typisk med hvid beklædning. Perforerede gipslofter ses mest i private boliger. De er nemme at indarbejde i lofterne, men løser ikke altid de akustiske problemer.
Beklædninger med trælister med lydabsorberende materiale ses både til lofter og især til vægflader, hvor de også kan indgå som dekorative elementer. Træbetonplader, der består af en blanding af træuld og cement fås i forskellige farver og overflader og kan også være effektive.
- Det er sådan set lige virksomt, uanset om man placerer akustikpladerne på væggene eller i loftet, men loftet er normalt det mest praktiske sted, da væggene ofte er delvist optaget af døre og vinduer og møblement. Loftet har et stort, ubrugt areal, som ligger centralt placeret i rummet, fortæller Thomas Hernández-Rosenmai.
Hvis man bygger nyt eller om og etablerer helt nye flader, så er der frit spil med hensyn til at vælge den bedste akustiske løsning, men det kan også være en fin løsning at eftermontere akustiske elementer i eksisterende rum.
- Eftermonterede materialer er lige så effektive som elementer monteret i skinnesystemer. I et privat hjem, hvor akustikken er dårlig, men hvor støjniveauet trods alt ikke er i nærheden af f.eks. en børneinstitution, så kommer man langt med bare at montere nogle få elementer med høj lydabsorption som flåder i loftet.
- Hvis man har et lidt råt rum med hårde flader, så får man hurtigt en mærkbar dæmpning ved at montere plader, der absorberer 90 % af lyden. Jo mere akustisk materiale du kommer i rummet, desto mere får du dæmpet lyden, men det er de første plader, du sætter op, som giver den største effekt, siger Thomas Hernández-Rosenmai.