Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Kloakfirma flytter tæt på Femern-projektetNorva24 har flyttet deres afdeling i Rødby til nye lokaler på Finlandsvej lige ved siden af Femern-projektets byggeplads i Rødbyhavn.

Kloakfirma flytter tæt på Femern-projektet

Kloak- og industriservicevirksomheden Norva24 har flyttet afdelingen i Rødby hen til Femern-projektets byggecentrum, og dermed er virksomheden klar til at servicere den kommende fabrik øst for Rødby Havn

Del artiklen på

Ved Rødbyhavn er arbejdet med den 18 km lange tunnel på tværs af Femern Bælt i fuld gang, og for fremtiden er kloakservicevirksomheden Norva24 blot et stenkast fra projektet. Virksomheden har nemlig flyttet deres afdeling i Rødby til nye lokaler på Finlandsvej lige ved siden af Femern-projektets byggeplads i Rødbyhavn. Ifølge Anders Duus, som er afdelingschef hos Norva24, ligger der en stor fordel i at placere sig tæt på byggepladsen.  

- Vi forventer, at vi får travlt ved Femernprojektets kommende produktionsanlæg, og her er det vigtigt, at vi kan komme hurtigt til, når der er behov for sugning af beton eller slamsugerarbejde. Det har vi netop fået helt optimale forhold til med vores nye placering ved Rødbyhavn, siger Anders Duus.

Servicering af en ny by
Til foråret starter opførelsen af et produktionsanlæg, der skal fremstille de betonelementer, som tunnelen under Femern Bælt skal bygges af. Anlægget, der forventes at komme i drift i 2022, får omkring 1600 ansatte. Til dem bliver der bygget indkvartering, da de skal bo tæt på anlægget under byggeprocessen. Således er det ikke kun selve byggeriet af Femern-projektet, der kommer til at skabe et øget behov for kloak- og industriservice i fremtiden:

- Der ligger rigtig meget arbejde i at servicere en stor byggeplads, men i særdeleshed også den by, der bliver etableret lige ved siden af til alle arbejderne. Udover de akutte behov ifm. projektet vil de restauranter og boliger, som bliver etableret, også få brug for vores service, siger Anders Duus.

Også en fordel for eksisterende kunder
De ekstra opgaver, som Norva24 forventer at skulle varetage ifm. Femern-projektet, kommer imidlertid ikke til at gå ud over de kunder i Rødby og opland, hvor virksomheden har været til stede i 25 år.

- Vores nye beliggenhed gør ikke kun, at vi kan være hurtigere til stede hos Femern-projektet, men også ved vores øvrige kunder i landsdelen. Samtidig har vi opgraderet en del af afdelingens materiel, så hvis nogle kunder oplever en forandring, vil det kun være til det bedre, forsikrer Anders Duus.

-kj

Læs mere om Kloak & afvanding

8/2 2021
Biologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerByggerådgivningDet beplantede filterDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.