Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse
BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
Selvom BR18 stiller lovkrav til bygningsautomatik i større bygninger – både nye og eksisterende – oplever brancheorganisationen KNX National Group Denmark ikke et boom i efterspørgslen.
Tværtimod vælger mange bygningsejere, rådgivere og entreprenører billigere, lukkede eller delvist integrerede løsninger, hvor belysning, opvarmning, køling og ventilation ikke nødvendigvis taler ordentligt sammen.
Resultatet kan være, at bygninger formelt kommer tættere på compliance, men går glip af det fulde energimæssige og driftsmæssige potentiale. Samtidig bliver loven ofte overset ved især eksisterende bygningsmasse.
- Udrulningen af bygningsautomatik står i stampe. Især ved eksisterende byggeri, som også er underlagt kravene. Det er en smule bedre ved nybyg, hvor det trods alt bliver projekteret i et eller andet omfang, siger Jan B. Jensen, sekretariatsansvarlig hos KNX National Group Denmark, der er brancheforening for bygningsautomatikken KNX.
- Vi savner, at bygningsautomatik bliver anset som en værdiskaber på et byggeri og ikke endnu et tiltag, der skal overholdes. Perspektiverne er nemlig større end det, fortsætter han.
Kolossalt potentiale
Jan B. Jensen suppleres af John Hegelund, der er produktchef for KNX hos teknologivirksomheden ABB:
- Potentialet for energibesparelser ved at automatisere og optimere bygningsdrift er kolossalt. Vi har hjulpet kunder med at spare op mod 30 % af energiforbruget.
- Men potentialet bliver endnu større i fremtiden, hvor AI og datahåndtering kan give endnu mere markante besparelser – hvis det vel at mærke indtænkes på forkant og på en intelligent måde.
Kravene om bygningsautomatik tager udgangspunkt i EU-direktivet Energy Performance of Buildings (EPBD) og lægger op til, at der skal spares på energien i EU, da bygningerne står for 40 % af det samlede energiforbrug.
For at få det fulde potentiale udfoldet er det ifølge Jan B. Jensen fra KNX National Group Denmark vigtigt, at de forskellige elektriske komponenter kan tale sammen med BMS-systemet; hovedstationen, som visuelt viser status og alarmer i bygningen.
På den måde undgår bygningsejere at stå med en bygningsautomatik, der er siloopdelt, og hvor for eksempel varme- og lysstyring ikke kan tale sammen.
Forskellige faggrupper spænder ben
Ifølge Jan B. Jensen er der en række årsager til, at bygningsautomatikkens potentiale for sjældent bliver foldet ud.
- Først og fremmest kan entrepriseopdelinger være en stor barriere for at udnytte det fulde potentiale ved bygningsautomatik. For eksempel vil belysning, opvarmning og køling, der er nogle af de store elementer i bygningsautomatik, ofte blive varetaget af forskellige entreprenører og faggrupper.
- Dermed kan det være en opgave at få dem til at tage hensyn til hinanden, mener han.
Desuden peger han også på, at der kan være udfordringer med installatørernes uddannelsesniveau og erfaring med de komplekse automatikopgaver. Imens vinder kortsigtede anlægsgevinster over langsigtede driftsgevinster.
Som løsning efterlyser Jan B. Jensen mere uddannelse – både som ekstrauddannelse hos de eksisterende installatørforretninger og hos uddannelsesinstitutionerne.
- Uddannelse er fundamentet for at få bedre bygningsautomatik, men vi må også konstatere, at strammere dokumentationskrav og lovgivning er nødvendigt, hvis der skal tempo i udviklingen til glæde for både bygningers indeklima og for bæredygtigheden, mener Jan B. Jensen.
I løbet af sommeren 2026 er minimumsgrænsen for, hvilke bygninger der er underlagt den nye lov, blevet sænket fra 290 kW mod 70 kW, der skal indfases frem til 2030. Det vil sige, at knap 64.000 bygninger i Danmark bliver omfattet af den nye lovgivning.
-dc
