left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Maling

Lærlingeaftale vil skabe flere faglærte malereDe malermestre, der indgår praktikpladsaftaler efter 1. maj vil få hele 90 procent at lønnen dækket. Foto: fra DM i Skills-jhn

Lærlingeaftale vil skabe flere faglærte malere

Uddannelsespolitisk chef i Danske Malermestre Niels Håkonsen er glad for den trepartsaftale, der er indgået om lærlinge, fordi det giver grobund for flere faglærte i faget

Del artiklen på

Samfund - Uddannelse

En ny trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter sikrer, at AUB-midlerne nu bliver målrettet de virksomheder, som uddanner lærlinge. For corona-virus har givet et dyk i antallet af uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne.

- Som uddannelseschef i Danske Malermestre er jeg glad for, at de af vores medlemmer, der skaber flere faglærte i malerbranchen, bliver belønnet med løntilskud til eleverne. Det motiverer jo til at beholde de nuværende elever - og også til at indgå nye uddannelsesaftaler, siger Niels Håkonsen.

Op til 90 procents løndækning
Alle malermestre, der havde elever 1. maj, vil få dækket 75 procent af deres lønudgifter til elever resten af året. Og de malermestre, der indgår praktikpladsaftaler efter 1. maj vil få hele 90 procent at lønnen dækket. Tilskuddet dækker som noget nyt praktikperioder i uddannelsen. Skoleperioden dækkes i forvejen.

- Der er i aftalen skabt incitament til at indgå fulde uddannelsesaftaler, da dem, der indgår korte uddannelsesaftaler, kun får dækket 45 procent af lønudgifterne til eleverne. Det er et vink med en vognstang til virksomhedsejerne om at indgå fulde uddannelsesaftaler, påpeger Niels Håkonsen.

Grotesk opsparingstank
Trepartsdrøftelserne lægger også op til, at der skal ses på hele konstruktionen af systemet bag Praktikplads-AUB. Der lægges op til en justering, der både skal skabe økonomisk incitament for virksomhederne til at oprette flere praktikpladser, og at ordningen bliver mere enkel.

Der har ophobet sig 4 mia. kroner i AUB i 2019 og der kommer yderligere 1,4 mia. kroner her i 2020. Det er de penge, der nu bruges på at refundere lønomkostningerne.

- Det er grotesk, at AUB er blevet en opsparingstank. Det er godt, at der skal kigges på hele strukturen, hvor dem, der ikke tager elever straffes og dem, der tager elever præmieres. Det er som udgangspunkt forkert strikket sammen, fordi det ikke giver flere praktikpladser, siger Niels Håkonsen og fortsætter:

- Det er besynderligt, at der skal en verdensomspændende pandemi til at få øjnene op for de åbenlyse fejl, der er i systemet bag Praktikplads-AUB.

-jhn

Læs mere om Maling

2/6 2020
Industriel malingKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingMalingSnavsspray Eco venlig systemTekniske produkterTilføj dit firma her.
Send en mail.