Dansk økonomi står fortsat utroligt stærkt
Fordi regeringen er et forretningsministerium, udkommer Økonomisk Redegørelse, maj 2026, ikke. Der er dog udarbejdet en prognose om de økonomiske udsigter for dansk økonomi
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Selv om der fortsat er gang i regeringsforhandlingerne, har Økonomiministeriet udsendt en økonomisk prognose, der kan udgøre det tekniske grundlag for budgetteringen på finanslovforslaget for 2027.
Og det er opløftende læsning for de igangværende forhandlinger, selv om der ventes en afdæmpning af væksten fra 2,9 procent i 2025 til 2,7 procent i år og 1,6 procent næste år.
Den forholdsvis høje vækst i 2026 skal især ses i sammenhæng med et væsentligt bidrag fra medicinalindustrien på omkring 1 procentpoint.
Samtidig forventes det offentlige forbrug og de offentlige investeringer at bidrage til væksten i den samlede efterspørgsel.
Væsentlig usikkerhed
Der er dog en løftet pegefinger, da der er en ”væsentlig usikkerhed” omkring størrelsen af forsvarsudgifterne.
Den faldende vækst næste år skal ikke mindst ses i lyset af, at den tilspidsede situation i Mellemøsten, som har ført til betydelige energiprisstigninger og uro på de finansielle markeder.
Det er den samlede vurdering, at dansk økonomi vil befinde sig i en mild højkonjunktur igennem prognoseperioden, selv om stigende priser på især brændstof har presset inflationen op i foråret.
Lav kerneinflation
Men både den faktiske inflation og kerneinflationen – prisudviklingen eksklusive de direkte bidrag fra energi og uforarbejdede fødevarer – ventes at forblive under to procent på årsniveau i både 2026 og 2027.
Samtidig holdes inflationen nede af lempelsen af elafgiften, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Det understregs dog, at skønnene baseres på den tidligere SMV regerings økonomiske plan frem til 2035. Det kan de nuværende forhandlinger ændre på, idet SF og Enhedslisten vil stritte mod en række af forudsætningerne.
Statens underskud skønnes til -0,7 procent af BNP i 2026 og -0,9 procent af BNP i 2027 og dermed tæt på budgetlovens grænse for den strukturelle saldo på -1 procent af BNP.
Disse tal er dog forbundet med stor usikkerhed – ikke mindst på grund af investeringerne i Forsvaret.
