Mindstelønsdirektiv får ingen praktisk betydning
Danmark skal dog hvert andet år sende en række data til Kommissionen den kollektive overenskomstdækningsgrad, de laveste lønsatser og lønniveauerne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) redegør i et svar til Karsten Hønge (SF) for konsekvenserne for det danske arbejdsmarked efter EU-Domstolens dom i søgsmålet om EU’s Mindstelønsdirektiv.
Dommen betyder, at kun dele af direktivet skal annulleres, mens Danmarks søgsmål for andre og væsentlige deles vedkommende var forgæves.
Ifølge ministeren har EU-Domstolens dom om Mindstelønsdirektivet ikke konsekvenser for indretningen af det danske arbejdsmarked.
Danmark i forvejen undtaget
Med dommen annulleres de dele af Mindstelønsdirektivet, der gælder for fastsættelsen af mindstelønninger i lande med lovbestemte mindstelønninger.
- Danmark var i forvejen undtaget fra disse bestemmelser, da lønfastsættelsen i Danmark er overladt til arbejdsmarkedets parter, oplyser ministeren.
Det er altså ministeriets vurdering, at dommen ikke ændrer på vurderingen om, at Mindstelønsdirektivet ikke kræver ændringer i dansk ret.
Skal give informationer til EU
Men det er dog en forpligtelse for Danmark at sende en række data og informationer til Kommissionen hvert andet år om den kollektive overenskomstdækningsgrad, de laveste lønsatser og lønniveauerne:
- Hvis overenskomstdækningen på et tidspunkt falder til under 80 procent i Danmark, skal regeringen drøfte med parterne, at der vedtages en handlingsplan for at øge overenskomstdækningen, og parterne vil selv kunne stå for en sådan handlingsplan, oplyser Kaare Dybvad Bek.
Det understreges fra Kommissionens side, at medlemsstater ”ikke har pligt til at nå en overenskomstdækning på 80 procent”, samt at der ”skal tages hensyn til nationale traditioner og praksis såvel som historisk kontekst”.
I strid med traktaten
Ifølge beskæftigelsesministeren bekræfter dommen, at det vil være i strid med traktaten at pålægge medlemslandene at indføre en lovbestemt mindsteløn eller at erklære overenskomster alment gældende”.
Det understreges også i dommen, at direktivets lovbestemte mindstelønninger ”ikke giver arbejdstagere en ret til mindstelønninger, som kan håndhæves ved domstolene”:
- På den baggrund har dommen fastslået, at der i fremtiden ikke kan vedtages regulering eller afsiges domme, der giver arbejdstagere ret til en bestemt mindsteløn, slutter beskæftigelsesministeren.
