Politikere kræver økonomisk indgreb mod fortjeneste fra råstofgravning
Region Hovedstaden efterlyser i en henvendelse til Folketinget mere viden om metoder til at gøre det lettere at anvende de sekundære råstoffer. Råstofudvinderne skal betale for kompensation til de ramte lokalsamfiund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der går typisk minimum ti år - ofte endnu længere tid - før en råstofgrav er færdig gravet. I den tid må grusgravenes naboer leve med gener som støv, støj og tung trafik.
Derfor mener Region Hovedstaden, at det vil være rimeligt, at en del af den indtjening, som ejeren af en grusgrav får, går til at gøre det lettere at være nabo til en råstofgrav.
Alternativt at der arbejdes med en afgift på råstoffer, der dels kunne gøre det mere attraktivt at anvende råstofferne klogere, dels kunne gå til de borgere, der belastes af råstofindvindingen.
Lokalsamfund skal kompenseres
Der bør ifølge Region Hovedstaden etableres en ordning, så lokalsamfund og naboer kan blive kompenseret for de gener, der følger af råstofindvindingen.
Samtidig skal der stilles krav om retablering af råstofgraven på en måde, så den kan anvendes som rekreativt areal, som deet eksempelvis kendes fra Hedeland på Sjælland.
Når en råstofgrav er færdiggravet, kan den på nuværende tidspunkt efterlades som store huller i jorden:
- Det bør være muligt at stille krav til efterbehandlingen af råstofgravene, så de, efter graveperioden er slut, omdannes til natur og rekreative arealer, der kan være til gavn for dyr, miljø og mennesker, lyder budskabet til Christiansborg.
Brug for en national råstofstrategi
Der er altså brug for at opprioritere arbejdet med en national råstofstrategi:
- Råstoflovens krav om, at hver region skal være selvforsynende, skal ændres.
- Der bør etableres en kompensationsordning for lokalsamfund og borgere.
- Der skal stilles krav til efterbehandlingen af råstofgrave.
- Råstofferne skal bruges med omtanke.
- Det skal være nemmere at genanvende og genbruge byggematerialer (sekundære råstoffer) og alternative råstoffer.
