Råderum kan finansiere alle regeringens løfter

Råderum kan finansiere alle regeringens løfter

Regeringens mange velfærdsløfter kan vise sig lettere at finansiere, end de mest pessimistiske røster antager

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et overskud på de offentlige finanser i 2025 på 90,9 milliarder kroner. Det er ganske vist lavere end året før - 123,5 milliarder kroner - men set i lyset af markant højere udgifter – ikke mindst til Forsvaret – er resultatet robust.

De samlede offentlige udgifter steg sidste år med 85 milliarder kroner til 1.578,8 milliarder kroner, mens indtægterne voksede med 52,4 milliarder kroner til 1.563,8 milliarder kroner.

En del af forklaringen på de stærke indtægter er pensionsafkastskatten, der bidrog med 47 milliarder kroner – lidt over niveauet året før.

Højere sociale udgifter

På udgiftssiden trak især sociale indsatser, sundhedsområdet og forsvarsopbygningen op, og især sidstnævnte støttes ikke bare af et bredt politisk flertal på Christiansborg, men i befolkningen som helhed.

Set i internationalt perspektiv står Danmark også solidt. Overskuddet på den offentlige saldo udgjorde 2,9 procent af BNP i 2025 – næststørst blandt EU-landene - kun overgået af Cypern med 3,4 procent.

Stærk gældsplacering

Danmark har ikke haft underskud på den offentlige saldo siden 2015, og i 2025 var det blot fem ud af 27 EU-lande, der kunne fremvise overskud.

Til sammenligning havde EU under ét et underskud på 3,1 procent af BNP, mens eurolandene samlet lå på et underskud på 2,9 procent.

Ved udgangen af 2025 udgjorde den samlede offentlige bruttogæld 855,2 milliarder kroner, svarende til 27,9 procent af BNP – markant under EU’s tærskel på 60 procent.

EU som helhed lå på 81,7 procent af BNP, mens eurolandene nåede 87,4 procent.

Kommentar

Konklusionen er klar.

Med konstante overskud, lav gæld og bredt funderede indtægtskilder har Danmark et finanspolitisk udgangspunkt, der giver regeringen reelt råderum.

Det udelukker ikke nødvendigheden af at prioritere, men frygten for, at velfærdsløfterne ikke kan finansieres, synes overdrevet i lyset af de aktuelle nøgletal.


3/6 2026