SMVdannmark: Folkeskolen i alvorlig faglig tilbagegang
Stigende antal elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. SMVdanmark lancerer et nyt udspil med ti forslag til et målrettet kvalitetsløft af folkeskole
Af Dan Bjerring
Den danske folkeskole er i alvorlig faglig tilbagegang. Hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse. Det er en markant højere andel end for bare få år siden.
Samtidig viser nye beregninger fra SMVdanmark, at forskellene mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er vokset fra 12,3 til 16,5 procentpoint siden skoleåret 2018/19.
Det er baggrunden for, at SMVdanmark præsenterer et folkeskoleudspil med ti forslag til at løfte kvaliteten og sikre, at flere unge forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.
Grundlæggende galt
SMVdanmark peger på, at det er et kæmpe problem, når folkeskolen sender de unge videre uden helt basale kompetencer i dansk og matematik:
- Der er noget grundlæggende helt galt, når elever efter ti år i folkeskolen ikke kan læse, skrive og regne. Det er de kompetencer, som er grundlaget for alt andet, og som også er helt nødvendige på arbejdsmarkedet anno 2026, lyder budskabet fra SMVdanmark.
SMVdanmark advarer mod, at nye investeringer i folkeskolen bliver brugt på initiativer uden dokumenteret effekt. ”Debatten om folkeskolen har i alt for høj grad handlet om andre hensyn end elevernes basale faglige færdigheder”, lyder det fra organisationen.
Fakta:
• Godt hver 10. elev består i dag ikke dansk og matematik i 9. klasse.
• Forskellen mellem de ti bedste og ti dårligste kommuner er siden 2018/19 steget fra 12,3 til 16,5 procentpoint.
• Forskellen på den bedst præsterende kommune (Gentofte) og den dårligst præsterende kommune (Lolland) er nu på 25,6 procentpoint. I 2018/2019 var forskellen mellem de samme kommuner 13,7 procentpoint.
• Norddjurs Kommune har med 14,8 haft den største tilbagegang i procentpoint
SMVdanmarks ti forslag:
1. Nye penge skal målrettes dansk og matematik
2. Nedsættelse af en kvalitetskommission med fokus på evidensbaseret indsats i forhold til basale kompetencer i dansk og matematik
3. Ny national ekspertgruppe for specialområdet
4. Investeringer baseret på evidens
5. Nye nationale mål for basale kompetencer og skærpet tilsyn
6. Fremrykning af indsats for de mest udfordrede elever
7. Etablering af mulighed for individuel praktik fra 6. klasse
8. De praktiske valgfag skal styrkes
10. Bedre udbredelse af juniormesterlære
11. Forsøg med udskolingsklasser på erhvervsskolerne