Støjreduktion til næsten 1400 bolliger koster dyrt
Et flertal i Folketinget har besluttet at bruge 530,8 millioner kroner på tre støjskærmsprojekter. Det er mellem 365.000 kroner og 465.000 kroner pr. bolig
Det er ikke ukendt, at et af de største problemer i forbindelse med landets motorvejsnet er de støjproblemer, som mange boliger rammes af.
Men nu er der godt nyt til i hvert fald tre områder, som Folketinget har besluttet at bevilge over en halv milliard korner til i form af støjskærme.
Projekterne
• Støjskærm gennem Nyborg, der reducerer støjen fra Fynske Motorvej, pris: 313,9 millioner kroner. Projektet hjælper 860 boliger med mindre støj (365.000 kroner pr. bolig).
• Støjskærm ved Roskilde, der reducerer støjgenerne fra Holbækmotorvejen, pris: 182,9 millioner kroner. Projektet forventes at hjælpe 453 boliger (403.000 kroner pr. bolig).
• Støjskærm ved I.G. Smiths Allé i Hvidovre, der skal reducere støjgenerne fra Holbækmotorvejen, pris: 34 millioner kroner. Projektet forventes at hjælpe 73 boliger (465.000 kroner pr, bolig).