Ny bølge til danske tage hittterTømrermester Jens Stendahl Johansen sender ofte potentielle Toscana-kunder ud på en søndagskøretur for at se tagpladerne på et hus i nærheden, før de selv køber.

Ny bølge til danske tage hittter

Cembrits seneste nye bølgeplade Cembrit Toscana med kombinationen af bølger og plane flader i designet er på rekordtid blevet populær. Salget af pladerne er mere end firedoblet på de sidste to år

Da tagpladen Cembrit Toscana blev introduceret til det danske marked, blev den kaldt ”den nye bølge til danske tage”, og Ifølge tømrerfirmaet FixMitTag.dk har boligejerne har taget Toscana til sig over de seneste to år med mere end en firedobling af salget.

- Toscana rammer plet hos de danske boligejere, fordi den er et godt alternativ til den traditionelle bølgeplade med samme robusthed og prisvenlighed. Designet er nyt og stilrent og passer til langt de fleste danske huse. Det gør det let for håndværkere at sælge produktet ind til kunderne, forklarer Cembrit-direktør Mogens Fisker.

Toscana-pladen er let genkendelig med kombinationen af bølger og plane flader i designet og er tiltænkt boligejere, som gerne vil have noget andet end de velkendte bølgeplader, men stadig ønsker at bevare et harmonisk tag, der passer arkitektonisk godt til den klassiske, danske byggestil.

Valgmuligheder øger salget
Et af de tømrerfirmaer, som har haft stor succes med at sælge Toscana-taget, er FixMitTag.dk, som arbejder på hele Sjælland.

Her forklarer projektleder og medstifter Jens Stendahl Johansen, hvordan dét at have flere forskellige valgmuligheder inden for bølgepladedesign er en stor fordel, når han er ude hos kunden:

- Jeg giver dem to valgmuligheder: Vil I have den almindelige B7-løsning, som I kender i forvejen, eller vil I have luksusversionen, som er den nye Toscana? For Cembrit Toscana ser bare mere eksklusivt ud, selvom det ikke er særligt meget dyrere. Det er tag-luksus inden for rækkevidde for de fleste boligejere, siger tømrermesteren.

Billeder viser mulighederne
Han bruger ofte Cembrits Tagdesigner til at vise kunden mulighederne på huset. Tagdesigneren er et digitalt værktøj på Cembrits hjemmeside, hvor man først tager et billede af kundens hus og lægger det ind i værktøjet. Herefter kan man lægge et nyt tag på huset på billedet, så kunden meget præcist kan se, hvordan det ser ud ”live”.

Jens Stendahl Johansen vedhæfter altid lige et print af de tagmuligheder, som kunden har ønsket tilbud på, og når de forskellige tage kan ses på billederne side om side, ender mange med at vælge Toscana-taget.

- Det er ganske enkelt bare et pænere tag, og derfor er det også mere salgbart. De mange tilbehørsdele som for eksempel runde, ventilerede rygninger og vindskedesten langs husets gavl gør helhedsudtrykket mere elegant end de traditionelle bølgeplader, siger Jens Stendahl Johansen og tilføjer, at han i salgssituationen også tænker på, at jo større materialedel, der kræves til taget, desto større fortjeneste er der til firmaet.

-cmn

21/11 2016