Indbyder til konference om højhuse i træ Folkeskoler, parkeringshuse, højhuse. Der er snart ikke grænser for, hvad man kan bygge i træ. Arkivfoto

Indbyder til konference om højhuse i træ

27. april afholder Byens Ejendom konference om højhusbyggerier og andre større projekter i træ. Der vil bl.a. blive kigget på udfordringer, løsninger og økonomi

Træbyggeri bliver mere og mere populært, og det er nu muligt at bygge både højhuse og store bygningskomplekser i træ. Træets stigende popularitet som byggemateriale skyldes dets klimavenlige egenskaber, fleksibelt og lave vægt.

Fordi materialet kan ånde, giver træ et betydeligt bedre indeklima i sammenligning med beton og andre byggematerialer. Som et bæredygtigt alternativ til beton er træ derfor kommet i fokus hos både bygherrer og arkitekter.

Blandt dagens oplægsholdere er Lone Wiggers, partner og arkitekt maa, mnal, hos C.F. Møller, der er arkitekten bag Sveriges højeste træhus, den 8,5 etagers høje beboelsesejendom i kvarteret Kajstaden i Västerås. Hun vil tale under overskriften ’Højhuse i træ - ny trend?’ og vil bl.a. komme ind på de erfaringer, der er gjort med højhusbyggeri i træ i f.eks. Sverige og Norge, og hvordan de erfaringer sagtens kan overføres til Danmark.

Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?, er bl.a. spørgsmål, hun vil svare på.

Senere på formiddagen vil sløret blive løftet for syv gode grunde til at bygge i træ, inden der bliver sat fokus på de tekniske krav og udfordringer ved træbyggeri. Her vil man f.eks. få svar på spørgsmål som:

Hvilke tekniske udfordringer og krav er der ved træbyggeri? Brandkrav, lydkrav og krav til konstruktionen. Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan løser man udfordringerne?

Bygger boligkompleks op til fire etager i træ
Efter en kaffepause bliver der kigget nøje på det 4100 kvm store boligkompleks med 39 boliger i op til fire etager på Lisbjerg Bakke, der fremstår som et seriøst og bæredygtigt bud på fremtidens etagebyggeri træ. AL2bolig står bag projektet, hvor de første beboere flyttede ind i påsken 2018.

Byggeriet blev kåret som Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Tegnestuen Vandkunsten står bag arkitekturen, mens Moe er rådgiver på projektet. Moe er også rådgiver på et andet projekt, Knudrisrækkerne, der opføres delvis i træ og delvis i genanvendte materialer.

Hvilke overvejelser ligger til grund bag valget af træ som byggemateriale? Hvordan er det at arbejde med træ som byggemateriale og hvilke erfaringer har man høstet i forbindelse med dette banebrydende byggeri?, får man svar på her.

Kl. 11.45 bliver der kigget på skolebyggeri i træ, og inden det er tid til spørgsmål, afslutning og frokost, kan deltagerne få flere informationer om det parkeringshus på 19.300 kvm, der skal bygges i træ i Sydhavnskvarteret i Aarhus.

Arkitektfirmaerne Open Platform, OP og Jaja Architects har i samarbejde med Rama Studio og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører vundet den åbne konkurrence om det nye parkeringshus, der med sine hovedkonstruktioner i træ skal bidrage aktivt til målet om en CO2-reduktion på vej mod Danmarks klimaneutralitet.

Læs mere om konferencen, der bliver afholdt d. 27. april 2021 kl. 09.00 - 12.40 på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus, her.

-los

7/12 2020
  • Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    trae ›Med forventet gennemførsel 1. september bliver XL-Byg Rødovre Trælast en del af Bygma. Opkøbet passer naturligt ind i koncernens strategi om lønsom vækst og øget nærhed til de professionelle kunder i Hovedstadsområdet
  • Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Det tyske brand Upat får nu en mere fremtrædende rolle i Norden. Med 100 års erfaring og en central plads i udviklingen af moderne fastgørelsesteknologi bliver brandet en del af Fischers nordiske satsning
  • Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    trae ›HEM Denmark, som arbejder med salg, opskæring og bearbejdning af træbaserede plader, har med en større, tocifret millioninvestering har samlet 30 medarbejdere, lager, produktion og administration under et tag
  • Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    trae ›Centret bygges med et CO2-aftryk på kun 5,8 kg pr. kvadratmeter. Limtræ, genbrugsstål og sedumtag bidrager til at reducere bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld
  • Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Siden 2017 har Fischer gennemgået en markant udvikling i de nordiske lande. Med fokus på logistik, kultur og kompetencer har virksomheden i dag et solidt fundament og et vækstpotentiale på tværs af alle markeder
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri