Aktuelle nyheder - Træ

Konference kommer hele vejen rundt om træetHvorfor bruger vi ikke mere træ i byggeriet? På Build in Wood kan man høre om visionære projekter og lære af andres erfaringer med træ i byggeriet. Arkivfoto: Louise S. Strøbech

Konference kommer hele vejen rundt om træet

Dette års Build in Wood-konference, der afholdes i København d. 27. og 28. maj, præsenterer et alsidigt program med utallige interessante indlæg fra både ind- og udland

Del artiklen på

Bæredygtighed - Klima - Miljø

Konferencen henvender sig til arkitekter, byplanlæggere, ejendomsudviklere, arkitekter, ingeniører, forhandlere og alle andre, der interesserer sig for brugen af træ i byggeriet.

Her kan man eksempelvis høre om, hvorfor og hvordan lokalpolitikerne i Växjö Kommune har besluttet, at alt nybyggeri fremadrettet skal bygges i træ. Til at starte med skal 50 % af alt nybyggeri i 2020 være af træ.

Man kan også opleve en politisk debat om, hvordan politik og lovgivning kan være med til at øge antallet af træbyggerier i Danmark.

Camilla van Deurs, stadsarkitekt i København og Stephen Willacy, ditto i Aarhus, vil under den fælles titel ’Træinitiativer i Danmark’ fortælle om hvilke strategier, der arbejdes med i Danmarks to største byer – bl.a. i forhold til at blive CO2-neutral.

Der bliver også indlæg om CLT, om træs indflydelse på klimaforandringerne, om træs modstandsdygtighed overfor brand og meget mere.

Hele programmet kan downloades her.

-los


Læs mere om Træ

20/2 2020