Bygma Yellow Week
Bygma YELLOW WEEK
Læg terrassebrædder i dobbelt tempoFlexspacer er på hylderne i Bauhaus, som på nuværende tidspunkt er eneforhandler af produktet.

Læg terrassebrædder i dobbelt tempo

Det bliver hurtigere og lettere for både professionelle og private at lægge træbrædder og -profiler helt præcist på eksempelvis terrassen. Båndløsning Flexspacer sikrer en ensartet afstand mellem træbrædderne uden beregninger og med en kortere montagetid

At lægge en terrasse eller montere profiler på en væg er ofte forbundet med lang monteringstid, kontrolmål, afstandsklodser og komplicerede beregninger, så brædderne er jævnt fordelt og giver et ensartet udtryk. Men nu bliver det langt lettere for både professionelle håndværkere og private at montere træbrædder og -profiler på eksempelvis terrassen, hegnet eller muren.

Snedkeren Kristian Linde har nemlig opfundet en helt ny og innovativ båndløsning kaldet Flexspacer, som trævirksomheden Frøslev nu får licens til at sælge. Løsningen skal sikre et præcist og ensartet resultat, der kan klares på den halve tid og helt uden beregninger.

- I min tid som håndværker har jeg skullet lægge en masse træterrasser, og hver gang har jeg brugt rigtig mange timer på at måle op, tage kontrolmål, placere afstandsklodser og først derefter påbegynde monteringen af træbrædderne, hvor den mindste fejl kunne betyde en ujævn eller skæv terrasse. Jeg manglede et værktøj, som kunne gøre processen hurtigere og mere præcis. Og da det ikke var på markedet, var jeg nødt til selv at opfinde det, fortæller Kristian Linde.

Han suppleres af Frøslevs salgs- og marketingchef, Brian Nissen:

- Kristian har fundet en genial løsning på en opgave, som både professionelle håndværkere og private ofte støder på, når de skal montere træbrædder. Med Flexspacer kan håndværkerne spare kostbar tid, da båndet halverer montagetiden, og således kan de imødekomme den enorme efterspørgsel fra kunderne og ikke mindst optimere deres indtjeningsevne. Også de private vil få gavn af Flexspacer, som gør det mere overskueligt at kaste sig ud i eksempelvis at lægge en terrasse, da det ikke længere er nødvendigt med komplicerede opmålinger og udregninger for at få en præcis og jævn terrasse, siger han.

Simpel og effektiv
Helt konkret er Flexspacer et fleksibelt og patenteret plastikbånd med unikke spænder til hvert bræt, der fastgøres direkte på strøerne. Båndet strækkes, så brædderne fordeles jævnt. Herefter skal brædderne blot lægges op ad de udstansede afstandsmarkeringer og monteres direkte på båndet.

- Flexspacer er uden tvivl en løsning, som vil gavne rigtig mange fremover. Det er simpelt og effektivt, og vi ser et stort potentiale i det innovative bånd, der ikke er set lignende på markedet. Vi er derfor glade for, at Kristian har indgået et samarbejde med os, siger Brian Nissen.

-dc

27/4 2022
  • Davidsen dropper tømmerhandel

    Davidsen dropper tømmerhandel

    trae ›Davidsens Tømmerhandel skifter navn til Davidsen. Det meste af forretningen forbliver uændret, men udover navneskiftet redigeres der også en lille smule i logoet
  • Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    Stark åbner kæmpe trælasthandel i Næstved - i træ

    trae ›Stark styrker sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 kvadratmeter stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning
  • Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    Næsten 200.000 beskæftigede i bygge- anlægsbranchen

    byggeri ›Der blev i november skabt 2.700 nye job, og 2.900 nye arbejdspladser i den private sektor
  • Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    Tyverier fra varebiler registreres som lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Det kræver en manuel gennemgang af alle anmeldelser om tyverier fra lastbiler/varebiler for at opgøre antallet af anmeldelser, der alene vedrører tyveri fra varebiler
  • - Træ er perfekt uperfekt

    - Træ er perfekt uperfekt

    trae ›Træ har for alvor vundet indpas i byggeriet ved renoveringer og bevaring, men også i opførelsen af nye huse og større ejendomme. Interessen for særligt træ til facadebeklædning mærker man hos den nordjyske træleverandør Keflico
  • Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    Stor køkkenerfaring skal gavne Bygma Støvring

    trae ›På årets første dag har Bygma Støvring fået ny direktør i Thomas Kargaard, der har en baggrund som tømrer og er opvokset i en tømrerfamilie. Han kommer fra en lang karriere i køkkenbranchen og har været medindehaver af fire butikker i Svanekæden
  • Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    Selvborende dorn til bærende trækonstruktioner halverer arbejdet

    trae ›Dornen er designet med en borespids, der reducerer revner og gør det muligt at skrue direkte gennem både træ og aluminiumsbeslag. På den måde eliminerer dornen behovet for forboring, hvilket gør montagen nemmere, hurtigere og mere ergonomisk
  • Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    Præfabrikerede træelementer her, der og alle vegne

    tag-tagsten ›Det nye Kirkebjerg Søpark i Brøndbyvester tæt ved Glostrup Station er en milepæl i ejendoms- og udviklingsselskabet AKF's fremtidsvision for mere klimavenlige boligkoncepter