Litauiske tømrere blev underbetalt og får millionerstatning
Den litauiske virksomhed UAB Trenita er blevet dømt til at betale 1.125.000 kr. for underbetaling af tømrere, som var udstationeret i Danmark. Virksomheden havde rod i papirerne og deltog ikke i den mundtlige behandling af sagen
Af Daniel Christensen
En virksomhed fra Litauen omfattet af Bygningsoverenskomsten betalte ikke nok til en gruppe tømrere, som var udstationeret fra Litauen til Danmark. Det har en voldgiftsret afgjort. 3F rejste sagen, fordi forbundet mente, at tømrerne havde fået for lidt i løn, og forlangte betaling af det beløb, som virksomheden havde sparet ved at underbetale medarbejderne. Det skriver Dansk Industri.
Den litauiske virksomhed, UAB Trenita, var repræsenteret ved Dansk Industri, men mødte ikke selv op ved voldgiften.
Under udførelsen af arbejdet var virksomheden forpligtet til at aflønne sine udstationerede medarbejdere i overensstemmelse med dansk overenskomst.
Spørgsmålet, der skulle besvares, var, om virksomheden havde aflønnet sine medarbejdere i overensstemmelse med den danske overenskomst, eller om virksomheden havde betalt de udstationerede medarbejdere for lidt med den virkning, at fagforeningen kunne forlange det beløb betalt, som virksomheden havde sparet.
Der var i sagen uenighed om flere omstændigheder, bl.a. hvor mange timer de litauiske tømrere havde arbejdet. Forbundet lagde vægt på vidneudsagn, som forklarede, at medarbejderne havde arbejdet mindst 9 timer pr. dag samt 4 timer hver lørdag. Virksomheden lagde derimod vægt på dokumentation, som viste 7,5 timer pr. dag samt 4 timer på nogle ganske få lørdage.
Da virksomheden udelukkende havde fremlagt månedsoversigter for nogle navngivne medarbejdere, men hverken time- eller ugesedler, mente dommeren ikke, at virksomheden havde understøttet rigtigheden af månedsoversigten. Dommeren lagde derfor vægt på de mundtlige forklaringer fra vidnerne, der flugtede bedre med 3F’s påstande.
Derudover hævdede forbundet, at der havde været seks mand på pladsen i 72 mandemåneder. På baggrund af tidligere referater i sagen samt virksomhedens beskrivelse af arbejdsgangen på pladsen, fandt dommeren dog, at bemandingen på pladsen måtte have været fem mand i 28 uger, altså en del mindre end forbundet havde hævdet.
Både en dansk og litauisk kontrakt
Af ansættelseskontrakterne fremgik en timeløn over overenskomstens mindstesatsbetaling, men der fandtes også en litauisk ansættelseskontrakt med et ikke tilsvarende indhold. UAB Trenita påstod at betale en timeløn på mindst 145 kroner plus tillæg, men da virksomheden ikke selv deltog under sagen og derfor ikke kunne forklare de kontraktuelle forhold, konkluderede dommeren, at de fremlagte lønsedler ikke overholdt overenskomstens bestemmelser.
Da det ikke fremgik tydeligt af materialet, hvad medarbejderne reelt fik betalt for deres arbejde, fandt dommeren, at medarbejderne var blevet betalt for deres arbejde, men svarende til 50 kr. pr. time. Det beløb stemte bedre overens med den dokumentation og de vidneudsagn, der blev præsenteret.
I forlængelse heraf lagde dommeren igen vægt på, at virksomheden havde haft mulighed for at imødekomme påstandene og afgive forklaring ved voldgiften, men at fraværet herfra måtte komme virksomheden til skade.
Dommeren lagde i sin begrundelse meget vægt på, at virksomheden i det hele klart har tilsidesat sin overenskomstmæssige pligt til at bidrage til sagens oplysning og ikke deltage i den fagretlige behandling. Den tvivl, som kunne være undgået ved, at virksomheden havde bidraget til sagens oplysning, kom virksomheden til skade i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om processuel skadevirkning og bevis.
Dommeren mente ikke, at virksomheden havde fremlagt materiale, der på nogen måde kunne anses for at udgøre en pålidelig, sammenhængende og fyldestgørende redegørelse. Der manglede f.eks. ugesedler og timesedler, og lønsedlerne opfyldte ikke overenskomstens krav. Hertil kom, at virksomheden uden angivelse af gyldig grund var udeblevet fra den mundtlige behandling af sagen.
På grundlag af det tilgængelige materiale og vidneudsagn nåede dommeren frem til, at virksomheden efter overenskomsten burde betale de udstationerede tømrere i alt 1.551.284 kr. for det udførte arbejde, men at virksomheden kun havde betalt 357.700 kr. Hertil kom, at virksomheden havde sparet 37.191 kr. på logi til medarbejderne. Virksomheden skulle derfor betale 1.225.000 kr. til forbundet.
-dc
