left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Træ

Ny type terrassebrædder er bedre end tropisk hårdttræStoneWood skal hverken males eller have en oliebehandling, da brædderne efter cirka et års tid er patineret over i en grå farve som de fleste forbrugere efterspørger.

Ny type terrassebrædder er bedre end tropisk hårdttræ

Kjellerup sender en helt ny type terrassebrædder på markedet, der har været igennem en ny giftfri imprægneringsproces, der giver fyrtræ det tropiske hårdttræs egenskaber, blot mere stabilt og billigere

Del artiklen på

Samfund, miljø og klima

Nu er afløseren af tropisk hårdttræ fundet i form af et flot stykke fyrtræ fra Finland. StoneWood er fremtidens terrassebrædder til det danske klima og marked; trykimprægneret med giftfrit vandglas og dermed et miljøkorrekt produkt . Selve imprægneringsprocessen, som kaldes en 'fossileringsproces', er nyskabende.

Behandlingen, der er giftfri og miljøvenlig, gør fyrtræet hårdere og tungere.

Formstabilliteten forbedres væsentligt og er med til dels at spare tid ved lægningen og montagen, dels at mindske spildet, da man undgår skæve og krumme brædder, der ofte må kasseres

- I Danmark har vi gennem mange år ukritisk brugt de tropiske og klimabelastende træsorter som terrassebrædder. Vi bliver dagligt mindet om den aktuelle og alvorlige klimabelastning der foregår mange steder her på jorden. Vi kommer heller uden om, at der forekommer illegal skovhugst og afbrænding af skovarealer rundt omkring i verdens tropiske skove. En yderligere belastende faktor er den lange transport af tropisk træ - ofte den halve klode rundt. Det resulterer i et rødglødende CO2 regnskab og en stor miljøbelastning når der importeres tropisk hårdttræ, fortæller salgschef Bo Louring fra træimportvirksomheden Kjellerup A/S

Mere stabilt og billigere
Træsorten Fyr er nåletræ, men efter 'fossileringsprocessen' får man et stykke fyrtræ med tropisk hårdttræs egenskaber, blot mere stabilt og billigere.
Stonewood er naturligvis PEFC certificeret og trykimprægneret med giftfrit vandglas. Træet bliver dermed særdeles holdbart som terrassebrædder og evt. facadebeklædning.

Kjellerup as yder 10 års garanti mod råd og svamp og lagerfører naturligvis produktet allerede nu

StoneWood skal hverken males eller have en oliebehandling, da brædderne efter cirka et års tid er patineret over i en grå farve som de fleste forbrugere efterspørger.

-jhn

Fakta:
• StoneWood terrassebrædder er fremtidens miljørigtige valg
• Kræver ingen oliering eller maling, bliver gråt efter ca. 1 år
• Formstabilt - ingen skæve og krumme brædder
• Mindsker fældningen af tropisk træ
• Mindsker transporttiden og sparer CO2
• Produceres af fyr fra Finland, hvor tilvæksten er større end fældningen

Læs mere om Træ

26/9 2019