Nybygget talerstol i genbrugstræ skal sætte fokus på genbrug og cirkulær økonomiStarks projekt Gentræ har leveret genbrugstræet til stolen.

Nybygget talerstol i genbrugstræ skal sætte fokus på genbrug og cirkulær økonomi

Elever fra Campus Bornholm har bygget en talerstol af genbrugsmaterialer til Folkemødet i samarbejde med en række partnere fra branchen. Projektet er det første af flere, der ønsker at sætte fokus på genbrug af materialer

Campus Bornholm, Folkemødet, Stark/Gentræ, Dansk Affaldsforening og DI Byggeri er gået sammen for at sætte fokus på genbrugsmaterialer på Folkemødet.

I de kommende år sigter projektet mod at øge opmærksomheden på genbrug og cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren i Danmark.

Første projekt i samarbejdet er, at elever fra Campus Bornholm i 2023 har bygget en talerstol til et nyt ungeområde – Ungdommens Plads – på Folkemødet 2023, der afvikles i Allinge 15.-17. juni. Alle de anvendte materialer er cirkulære og stammer fra andre byggeprojekter.

Eleverne har skabt talerstolen som en del af deres skoleoplæring, og det markerer det første skridt i et samarbejde, hvor de unge mennesker i deres skoleoplæring vil fokusere på praktisk og anvendelsesorienteret design, samt udvikling af inventar specifikt til Folkemødet.

- Fremtidens bygningshåndværkere spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og skal beherske nye kompetencer. To afgørende færdigheder er at reducere affaldsmængden og øge genanvendelsen af materialer. Det nye samarbejde støtter op om denne læring, siger Claus Jørgensen, Uddannelseschef, EUD/VEU, Campus Bornholm.

Arne Boelt, formand for Danmark Affaldsforening, er enig:

- Genbrug af brugte byggematerialer skal op i gear, så vi både kan reducere affaldsmængderne og CO2-udledningen fra produktionen af nye materialer. Et afgørende element er, at fremtidens håndværkere allerede under uddannelsen får indblik i at arbejde med brugte men fuldt funktionelle byggematerialer. Her kan kommuner og genbrugspladser også bidrage med viden og 'affald', som kan bruges igen, siger han.

Interessen for byggebranchen skal øges
Anders Stouge, direktør DI Byggeri, peger også på, at det er vigtigt, at vi får de unge mennesker gjort interesseret i den grønne omstilling og byggebranchen generelt.

- Det er vigtigt at fremme brugen af genbrugte materialer i byggeriet. Men det er lige så vigtigt, at vi får flere unge til at interessere sig helhjertet for bygge- og anlægssektoren. Det er en grundbetingelse for, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling.

- At vi i år starter dette brede samarbejde om genbrug på Folkemødet er derfor et smukt symbol på, at vi forener de unges opmærksomhed på fremtidens klima, og at vi skal leve i en bæredygtig harmoni med naturen og derigennem reducere vores ressourceforbrug gennem fremme af brug af genbrugte materialer, siger han.

Træet til talerstolen er doneret af Starks projekt Gentræ.

- Gennem vores Gentræ-projekt indsamler vi træ fra byggeprojekter, så det kan blive brugt igen. Vi er glade for, at de studerende fra Campus Bornholm kunne give træet nyt liv som talerstol, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde med de kreative unge mennesker.

- Hos Stark ønsker vi at danne strategiske cirkulære partnerskaber som dette, så vi sammen kan gøre en forskel ved at genbruge mere og mindske affaldsmængden i byggeriet, siger Kent Fonseca, der er national projektleder for bæredygtighed hos Stark.

Ambitionerne med samarbejdet rækker ud over talerstolprojektet. Det skal være begyndelsen på et længerevarende samarbejde for at øge fokus på genbrug af materialer i samarbejde med fremtidens håndværkere, fortæller projektpartnerne.

Christian Bülow Beck fra Folkemødet understreger betydningen:

- Det er vigtigt for Foreningen Folkemødet, at vi indtænker bæredygtighed i opbygningen af festivalen. Vi er glade for det nye samarbejde, hvor flere organisationer og virksomheder er gået sammen om at løse en problemstilling, der kan styrke genanvendelse på Folkemødet, men som også bevæger sig udover demokratifestivalen.

13/6 2023
  • Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    trae ›Med forventet gennemførsel 1. september bliver XL-Byg Rødovre Trælast en del af Bygma. Opkøbet passer naturligt ind i koncernens strategi om lønsom vækst og øget nærhed til de professionelle kunder i Hovedstadsområdet
  • Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Det tyske brand Upat får nu en mere fremtrædende rolle i Norden. Med 100 års erfaring og en central plads i udviklingen af moderne fastgørelsesteknologi bliver brandet en del af Fischers nordiske satsning
  • Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    trae ›HEM Denmark, som arbejder med salg, opskæring og bearbejdning af træbaserede plader, har med en større, tocifret millioninvestering har samlet 30 medarbejdere, lager, produktion og administration under et tag
  • Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    trae ›Centret bygges med et CO2-aftryk på kun 5,8 kg pr. kvadratmeter. Limtræ, genbrugsstål og sedumtag bidrager til at reducere bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld
  • Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Siden 2017 har Fischer gennemgået en markant udvikling i de nordiske lande. Med fokus på logistik, kultur og kompetencer har virksomheden i dag et solidt fundament og et vækstpotentiale på tværs af alle markeder
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri