Dagslys er in – ligesom glasskillevægge

Dagslys er in – ligesom glasskillevægge

Med glasskillevægge i et kontorlandskab skrues der op for dagslyset, overblikket samt oplevelsen af pulserende kontorliv og fællesskab

Glas eller gips? Det spørgsmål stilles og besvares hver gang en arkitekt eller bygningskonstruktør skal tegne indmaden til et kontorlandskab. Svaret afhænger af brugsrelaterede faktorer og menneskelige præferencer, og faktum er, at glasskillevæggene vinder hastigt frem på bekostning af de traditionelle gipsvægge.

- Med glasskillevægge kan man åbne en bygning således at dens aktivitet og menneskelig energi spredes og opleves, siger arkitekt Nikolaj Ernst, Ernst+Kindt-Larsen.

- Dagslyset kan lukkes længere ind i bygningen, hvilket har en positiv effekt på både det menneskelige energiniveau og på det energiregnskab alle bygherre skal aflevere og efterleve, tilføjer han.

Det åbne rum
Iifølge Nikolaj Ernst er selv brandmyndighederne glade for glasskillevægge til trods for, at de ikke er brandhæmmende som gips. Et rum med meget glas giver nemlig overblik og hurtige varsling, hvis noget er galt.

- Det eneste, der kan komme til at lide bag glasskillevægge, er privatlivet, men det er der råd for, og selv advokatkontorer er begyndt at efterspørge glasskillevægge, siger Nikolaj Ernst.

Ernst+Kindt-Larsen har i en række indretnings- og ombygningsopgaver anvendt glasskillevægge. Senest har man anvendt blandt andet glasskillevægge til at åbne og modernisere biotekvirksomheden Symphogens kontor- og laboratoriebygning tegnet af Henning Larsen i 1998.

- Symphogen ønskede især at optimere vidensdelingen og de interne relationer. Udgangspunktet var en meget lukket og labyrintagtig bygning, og det var oplagt at skifte en masse gips og beton ud med glas samt skabe et mere åbent miljø, hvor medarbejderne bliver ”tvunget” til at møde hinanden i løbet af dagen.

- Vi ændrede grundplanen, hvor det gav mening og anvendte glasskillevæggene mellem kontorer, mødelokaler og ganarealer.

Glasset og de åbne rum er trukket helt ud til receptionsområdet, og når man som gæst eller medarbejder ankommer til Symphogen træder man nu direkte ind i virksomhedens aktivitet og ikke bare ind i et lukket og aktivitetstomt rum som mange traditionelle receptioner er.

Ned til mindste samling
Som det gælder for alt god arkitektur, skal der kæles for detaljerne i samme grad som for de overordnede linjer. Og når det drejer sig om glasskillevægge, er der ifølge Nikolaj Ernst et par detaljer, der bør overvejes og specificeres nøje.
Glasset fås i mange forskellige kvaliteter og varianter optimeret til forskellige specifikke formål. Markedet vokser og der kommer hele tiden nye optimerede løsninger og systemer.

Dernæst er der selve samlingen af de enkelte glasfag, og her mener Ernst+Kindt-Larsen, at man begår en fejl, hvis man blot overlader det til håndværkeren at bestemme.

- Der findes mange produkter og løsninger, der kan samle to glasfag, men slutresultatet er rent visuelt langt fra lige godt ligesom kvaliteten og den visuelle holdbarhed også varierer meget, siger Nikolaj Ernst.

- Nogle lidt for tykke eller sjuskede silikonefuger kan ødelægge det elegante i en glasskillevæg, og vi mener det er vigtigt at bedømme og specificere glasløsningen helt ned til den mindste samling.

- Vi anvender helst en tynd tapeløsningen, da det gir det bedste resultat – både synligt og holdbarhedsmæssigt.

-kj

15/6 2015