Carls Ras tilføjer 30 års erfaring og 26 medarbejdere med opkøb af værktøjsleverandør Indkøbschef og medejer i Jydsk Værktøj, Troels Porse (tv.), adm. dir. og medejer i Jydsk Værktøj, Kjeld Thomsen, og adm. dir. i Carl Ras, Gorm Rasmussen (th.). Foto: Kjetil Løite.

Carls Ras tilføjer 30 års erfaring og 26 medarbejdere med opkøb af værktøjsleverandør

Engrosvirksomheden har opkøbt Jydsk Værktøj i Aalborg. Navnet Jydsk Værktøj bibeholdes, og sammen vil de udvide deres produktsortiment for at nå bredere ud til kunderne i markedet

Carl Ras, der har 90 års erfaring som grossist i branchen, vil være håndværkernes foretrukne værktøjsspecialist.

Jydsk Værktøj er ifølge administrerende direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen, et godt supplement til Carl Ras’ eksisterende forretningsområder. Han glæder sig derfor over opkøbet af den nordjyske værktøjsleverandør:

- Carl Ras får adgang til et nyt marked mod industrien, og vi får en større tilstedeværelse over for både eksisterende og nye kunder i Nordjylland. Ligeledes får Jydsk Værktøj geografisk tilstedeværelse i hele Danmark ved at blive en del af en landsdækkende engrosvirksomhed som Carl Ras, siger han om opkøbet af Jydsk Værktøj og tilføjer:

- Vi ser mange gode muligheder i at udvikle Jydsk Værktøj til en stærkere aktør i det danske marked. Vi tror på, at krydssalget mellem vores eksisterende kunder og Jydsk Værktøj er stort, og at vi sammen kan udvide vores produktsortiment væsentligt.

Stærkt værdifællesskab og fælles tilgang til kunderne
Jydsk Værktøj, der tæller 26 medarbejdere, har mere end 30 års erfaring som grossist i branchen og sælger værktøj og maskiner til metalindustrien og byggebranchen.

Jydsk Værktøj forbliver en selvstændig enhed i Aalborg med samme ledelse, medarbejdere og brand, og virksomheden ser mange gode muligheder for at udvikle virksomheden i samarbejde med Carl Ras.

- Vi får adgang til et større kundesegment og kan tilbyde en bredere pallette af kvalitetsværktøj, og vi ser et stort potentiale for krydssalg til flere brancher. Vi kan dermed nå længere ud i markedet med Carl Ras, så vi kan efterleve vores ønske om at være mere for kunderne, siger Kjeld Thomsen, der er administrerende direktør og medejer af Jydsk Værktøj.

Jydsk Værktøjs indkøbschef og medejer, Troels Porse, tilføjer:

- Vi glæder os til at udvide vores leverandørsamarbejder væsentligt og ser frem til en øget konkurrencekraft, som vil understøtte en fortsat vækst for Jydsk Værktøj.

De påpeger videre, at mange års gode relationer til Carl Ras, med en fælles tilgang til virksomhedskultur og kundeværdier, førte til en dialog om opkøbet:

- Det er vigtigt for os begge, at medarbejderne og personalet har det godt på arbejdspladsen, og vi hjælper hinanden og skaber de bedste resultater sammen gennem samarbejde. Vi går en ekstra mil for kunderne og yder professionel service og rådgivning, så kunderne oplever, at de ikke går forgæves, siger Kjeld Thomsen og tilføjer.

Viderebringer erfaringer fra opkøbet af 3 Aktive
I 2019 købte Carl Ras sig ind i værktøjsleverandøren 3 Aktive, der leverer værktøj og maskiner til bygge- og anlægsbranchen.

Carl Ras har herigennem skabt gode erfaringer med at positionere sig i et nyt kundesegment mod entreprenører, hvor tilstedeværelsen førhen har været begrænset:

- Vi kan viderebringe vores stærke erfaringer med 3 Aktive i det nye opkøb af Jydsk Værktøj. Begge virksomheder driver en rentabel forretning og har orden i både organisation, salgsmodel, økonomi og kultur. Vi kan derfor tilføre synergi i et tempo, der er hensigtsmæssigt for alle parter, siger Gorm Rasmussen og tilføjer:

- Vi ønsker at samle en stærk pallette af virksomheder, som afspejler specialistpositionen i markedet, og hvor kultur og service er i højsæde. Her ser vi både 3 Aktive og Jydsk Værktøj som et stærkt match til Carl Ras.

-dc

7/11 2022
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.
  • Indbrud i værktøjsvirksomhed

    Indbrud i værktøjsvirksomhed

    byggeri ›
  • Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    vaerktoej-arbejdstoej ›Stark og Sixt samler transport og værktøj i en booking. Samarbejdet giver Starks kunder adgang til hele Sixts bilflåde af varevogne og personbiler
  • Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med deltagelse af både Bosch og Makita vil alle de førende værkstøjsproducenter være at finde på Byggeri'27 i marts næste år. De besøgende på messen vil dermed kunne se og opleve alt det nyeste fra markedets mest kendte værktøjsfirmaer
  • 200 ekstra hestekræfter i sålerne

    200 ekstra hestekræfter i sålerne

    vaerktoej-arbejdstoej ›Airtox har piftet sine mest populære modeller op. De tre mest sælgende sko er blevet lettere og har fået et mere eksklusivt design, og indtil videre har brugerne taget godt imod dem