ETA-godkendelse på skruer er et must
Lovmæssigt er der stadig ikke krav om, at skruer til ikke-bærende konstruktioner skal have en ETA-godkendelse. Men ifølge producenten Fischer kommer man ikke langt uden ETA'en, som kunderne efterspørger
Af Kenneth Jørgensen
European Technical Assessment eller i daglig tale 'ETA' er en europæisk, teknisk vurdering, som bl.a. giver mulighed for at udarbejde en ydeevnedeklaration. Den er særligt relevant for producenter, der lancerer et nyt, innovativt eller komplekst produkt eller byggesystem.
En ETA udstedes typisk til nye materialer og områder, hvor udviklingen går for hurtigt til, at standarder vil være hensigtsmæssige. I en lang årrække har den frivillige ordning været et krav til ankerskruer i bærende konstruktioner, men det gælder ikke for alle andre skruer i ikke-bærende konstruktioner.
Trods manglende lovgivning oplever produktchef hos Fischer i Norden, Lars Holbæk, dog, at kunderne i stigende grad efterspørger ETA-godkendelser:
- ’Vi skal lige have ETA med dokumentationen', hører vi fra kunderne - ikke om vi har den, som det var for nogle år siden. Så det er klart voksende, at vi skal sende ETA på skruer med ud, fortæller Lars Holbæk, der ved ankomsten til Fischer for to år siden forventede, at ETA'er var noget, man havde i skuffen, men slet ikke, at godkendelserne var så efterspurgte og blev brugt så aktivt, som tilfældet var.
Men han blev glædeligt overrasket:
- ETA er lig med veludført data til dokumention for et produkts egenskaber, den er tilgængelig for alle, og vigtigst af alt: Den er uvildig i modsætning til f.eks. CE-mærkning, hvor producenten selv indrapporterer oplysningerne. Så det er meget positivt, at kunderne selv har fundet ud af, at det er en god ordning. Og med kunderne følger markedet, og dét kan vi som producenter lige så godt gøre os klart og have ETA'erne klar, siger Lars Holbæk og tilføjer, at alle Fischers produkter - pånær plugs-sortimentet - har ETA-godkendelse.
Skal måske gøres til et krav?
Produktchefen er så stor fortaler for ETA, at han mener, at man burde se på, om godkendelserne ikke også skulle være et lovpligtigt krav på skruer til ikke-bærende konstruktioner:
- Vi ser stadig eksempler på dårlig eller forkert fastgørelse, som samtidig får større og større betydning, fordi vi murer mindre op og arbejder mere med elementer. I dag bygges mere i træ, og vi fastgør derfor flere tungere elementer med spunkruer end tidligere, og i Fischer mener vi, at der burde være krav om ETA-godkendelse på skruer - også ifm. f.eks. facader. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle dokumenteres, for uden løber man en kæmpe risiko, siger Lars Holbæk og forsøger alligevel at komme med et argument for ikke at stille krav:
- Det skulle være ud fra, at der ikke er behov for dokumentation, men jeg har virkelig svært ved at se, at det ikke skulle være vigtigt. Og ja, så har man en DoP (ydeevnedeklaration, red.), men den er heller ikke uvildig som ETA'en, hvor man er underlagt en ekstern myndighed.
Lars Holbæk er udmærket klar over, at et krav om ETA-godkendelse på alle skrueprodukter vil betyde en ekstra udgift for producenterne, men:
- Det er jo altså sikkerhed, vi taler om, og som det er i dag, ligger ansvaret hos kunderne, som stadig kan fravælge ETA-godkendelse på skruer, hvilket udgør en risiko for det pågældende byggeri. Så man skulle måske til at kigge på at gøre det til et krav?
