Fremtidens pil peger mod TysklandOx-On holder til i Rødekro, og selvom Anne-Mette Elbæk Mapouyat selv er sønderjyde i hjertet, har hun et internationalt udsyn via uddannelse i London og arbejde i både London, Paris og Hamborg.

Fremtidens pil peger mod Tyskland

Totalleverandøren indenfor personligt sikkerhedsudstyr, Ox-On, har brugt de seneste år på at finde sig selv på det danske marked. Nu vender den sønderjyske virksomhed et målrettet blik mod Tyskland

Ox-On har brugt flere år på at omstrukturere virksomheden, fortæller direktør Anne-Mette Elbæk Mapouyat, der selv har været med på rejsen de sidste ti år. Undervejs er virksomhedens navn ændret fra Sækko Industri til Ox-On, der er blevet luget ud i produktporteføljen og en klar salgsstrategi er lagt. Det har givet pote.

- Vi introducerede vores egen Ox-On-serie af værnemidler, og gik således fra at være et house-of-brands til et branded house. Og det har virket, så vi nu står endnu skarpere på et mere og mere uforudsigeligt marked med mange aktører, kundetyper og konkurrenter, siger Anne-Mette Elbæk Mapouyat.

Det har sammen med en ny visuel identitet, et kraftigt løft på markedsføringsfronten og et intenst arbejde med nye koncepter, produkter og markeder på en mere innovativ måde sat virksomheden på landkortet.

- Vores tilstedeværelse i mediebilledet – hvad enten det er på billboards, i fagblade, online eller på SønderjyskEs spillertrøjer – bliver bemærket. Det er skønt og giver os en platform, som vi kan arbejde videre fra. Det har blandt andet betydet, at vores arbejde med at udvikle en serie af bæredygtige arbejdshandsker har fået max opmærksomhed, siger direktøren, der er begyndt for alvor at kigge mod vores sydlige nabo.

- Vi er godt konsolideret i Danmark, og sælger også til andre europæiske lande. Men fremtidens pil peger især mod Tyskland, der med sine 83 mio. indbyggere er et gigantisk marked. Her er vi godt i gang med investeringerne. Vi har droppet vores net af handelsagenter og har i stedet opbygget et landsdækkende salgs-set-up af egne medarbejdere. Det er her, væksten ligger, og vi ser endnu flere fremtidige muligheder, når vi til efteråret ruller en målrettet tysk markedsføring ud.

Skal vinde nye markedsandele
Anne-Mette Elbæk Mapouyat er ikke i tvivl om, at OX-On har holdet til at rykke virksomheden fremad - uanset om det er via medarbejdere i indkøb, i regnskab, i salg, i marketing eller på lageret.

- Vi skal vinde nye markedsandele – men vi kommer sikkert også til at tabe nogle. Det er okay, bare vi forstår at bygge videre på de erfaringer, vi gør os, så vi kan blive dygtigere i dag, end vi var i går. Vi har så mange projekter under opsejling, som jeg glæder mig til at se blive udfoldet, slutter hun.

-los


8/7 2021
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.