Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Vil være verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøjLEED Platinum-certificeringen på fabrikken er Myanmars første med så høj en grad af bæredygtighed.

Vil være verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

Blåkläder er tildelt et LEED Platinum-certifikat på fabrikken i Myanmar. Det er den højst mulige udmærkelse inden for byggeri og bæredygtighed

Del artiklen på

Bæredygtighed

Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder Workwear, der herhjemme har hovedkontor i Støvring syd for Aalborg, har siden etableringen i Svenljunga i Sverige i 1959 arbejdet målrettet med bæredygtighed og grøn produktion. Som en konsekvens er fabrikkerne på Sri Lanka og i Myanmar bl.a. udstyret med et kæmpe solcelleanlæg, der indtil videre dækker mere end 50 % af energibehovet på fabrikkerne.

Det betyder, at Blåkläder til dato har produceret 3,9 millioner stykker tøj på ren solenergi. Det sparer hvert år kloden for 2170 ton CO2 - eller det samme som 380 flyrejser rundt om jordkloden.

Desuden har Blåkläder installeret intelligent LED-lys på fabrikkerne, der styres automatisk af sollyset udenfor. Ligeledes er der på fabrikkerne indført vandkølet aircondition, som ikke udleder drivhusgasser, ligesom medarbejderne kan nyde godt af masser af sollys inde på fabrikkerne i kraft af de installerede skylight-vinduer.

Vandforbruget er ydermere nedbragt med 75 %, blandt andet i kraft af vandhaner med smart-luk og automatisk genanvendelse af produktionsvandet til f.eks. toiletskyl og vanding. Ligeledes er fabrikkernes klimaskærm særligt reflektiv for at modvirke solen og dermed behovet for nedkøling i de varmeste timer af døgnet.

De mange grønne tiltag har nu resulteret i et LEED Platinum-certifikat til fabrikken i Myanmar. Det er samtidig Myanmars første fabrik med så grøn en profil.

Certifikatet er dog ikke ensbetydende med, at Blåkläder Workwear er færdig med bæredygtige tiltag, fortæller René Christiansen, country manager for Blåkläder Workwear i Danmark.

- Vi læner os ikke tilbage og fortsætter med at gøre alt, hvad vi kan for at sætte en tyk streg under vores position som verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj.

-los



Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

20/10 2020