Aktuelle nyheder om byggebranchen - VVS

Indgår samarbejde om mobilt tilbudssystemKommerciel direktør i Brødrene Dahl Morten Kilden Nikolajsen (tv.) og adm. direktør i CalWin Carsten Rasmussen giver håndslag på den nye aftale.

Indgår samarbejde om mobilt tilbudssystem

NewBiz er navnet på et nyt mobilt tilbudssystem, som fra starten af det nye år gør det muligt for Brødrene Dahls kunder automatisk at afgive VVS-tilbud via en app

Del artiklen på

App’en er resultatet af en omfattende samhandelsaftale, som Brødrene Dahl har indgået med softwareudviklingsselskabet CalWin A/S om en limited edition-udgave af CalWins mobile tilbudssystem Corbis, der er skræddersyet Brødrene Dahls produktportefølje.

Med systemet kan Brødrene Dahls VVS-kunder med blot fire klik i det nye, mobile tilbudssystem, lave og afgive tilbud, mens de er hos kunden eller i bilen.

- Vores kunder har længe efterspurgt en softwareplatform, som for en billig penge kan håndtere tilbudsgivningen på mindre tilbud. Og når nu CalWin allerede havde opfundet et rigtigt godt system, tænkte vi, at det gav mening at gå ud på markedet med branchens stærkeste softwareleverandør og tilbyde et system, der vil gøre tilbudsgivningen meget lettere for især de mindre VVS-installatører, siger kommerciel direktør i Brødrene Dahl Morten Kilden Nikolajsen.

Tilbuddet konverteres automatisk til en ordre
NewBiz indeholder såvel Brødrene Dahls produktsortiment som montagetider for de enkelte produkter. Dermed kan systemet selv beregne og færdiggøre tilbud på alt fra armaturer til pumper og biokedler.

NewBiz kommer desuden med et specielt udviklet ordreintegrationsmodul, der gør, at et accepteret tilbud automatisk sættes i ordre og leveres af Brødrene Dahl.

- Vi har haft et godt samarbejde med Brødrene Dahl om udviklingen af NewBiz. Fra vores side er vi glade for at kunne levere en skræddersyet løsning, der i dén grad kommer Brødrene Dahls kunder til gode. Moderne it-systemer er en forudsætning for vækst på bundlinjen og en mere effektiv udnyttelse af virksomheders ressourcer, siger Carsten Rasmussen, administrerende direktør i CalWin.

CalWin vil fortsat sælge og drive det originale Corbis system til VVS- og el-branchen. Corbis er integreret med produktsortimentet fra alle grossisterne samt branchens førende leverandører. Mere end 300 VVS- og el-installatører i Danmark anvender allerede Corbis på trods af, at systemet kun har været på markedet i et års tid.

-los


Læs mere om VVS

18/12 2017

Mest læste


Seneste nyheder