Aktuelle nyheder om byggebranchen - VVS

Ny chef i nordjysk plastvirksomhed

Ny chef i nordjysk plastvirksomhed

Salling Plast vil optimere produktionen med nyansat fabrikschef

Del artiklen på

Jan Withøft Lorentzen er netop tiltrådt en nyoprettet stilling som fabrikschef hos Salling Plast AS i Ranum. Han bliver hermed chef for virksomhedens ca. 100 produktionsmedarbejdere.

- I en virksomhed som Salling Plast, der har 50 år på bagen, har man ofte traditioner for at løse opgaver på en bestemt måde, som ikke nødvendigvis er den mest optimale.
Det er noget af det, som jeg – med friske øjne – skal arbejde med, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med opgaven, siger Jan Withøft Lorentzen, der havde første arbejdsdag den 4. december.

Jan Withøft Lorentzen har 20 års erfaring med optimering af produktionsmiljøer i både ind- og udland, og har som selvstændig arbejdet for en række større europæiske virksomheder, senest i Polen.

-jhn

Om Salling Plast AS
Salling Plast AS har siden grundlæggelsen i 1967 udvidet produktsortimentet fra præisolerede fjernvarmerør til også at omfatte fittings til alle former for rørtyper. Blandt virksomhedens kunder tæller blandt andet fjernvarmeindustrien, levnedsmiddelindustrien og offshore-industrien.

Virksomheden beskæftiger ca. 150 medarbejdere.

Læs mere om VVS

5/12 2017