120.000 oliefyr har fået dødsstødet

120.000 oliefyr har fået dødsstødet

Danske boligejere har siden udskiftet 120.000 oliefyr. De vælger af økonomiske og idealistiske grunde i stedet fjernvarme, naturgas og varmepumper som ny opvarmningskilde.

Det er efterhånden en sjældenhed at se en lastbil med fyringsolie på en dansk villavej. I 2010 blev 340.733 parcelhuse, rækkehuse og lejligheder opvarmet med et traditionelt oliefyr, mens tallet i 2019 ligger på 213.258.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistiks database, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Mens mere end 120.000 oliefyr er blevet pillet ned de sidste syv år, har boligejerne i stedet valgt enten fjernvarme, naturgas eller varmepumpe som ny opvarmningskilde.

Passer til politiske ambitioner
- Udviklingen er i tråd med de politiske ambitioner om en 70 procent reduktion inden 2030. Men den bekræftes også af de tilbagemeldinger, vi får fra dem, der handler bolig hos os. Der er klart kommet en øget bevidsthed på energi og klima, hvor oliefyret ikke står øverst på ønskelisten, siger Peter J. Mattsen, der er direktør i Nybolig.

Udover at det er besværligt at være oliefyrsejer, fordi man helt konkret skal huske at fylde sin olietank op, kan udviklingen også forklares med et øget fokus på de faste boligudgifter.

- En af de økonomiske skruer, man kan dreje på ud over valget af lån, er boligens energiforbrug. Enten kan man efterisolere sin bolig, hvilket mange også har gjort, eller også kan man investere i en ny og på lang sigt billigere opvarmningskilde. Og her vil oliefyret ofte få dødsstødet, fordi varmepumper, fjernvarme, jordvarme og gasfyr er billigere i drift end gamle oliefyr, siger Peter J. Mattsen.

Klimabevidste forbrugere

Ligesom det er hipt og miljørigtigt at køre elbil, er der blandt boligejere også kommet mere opmærksomhed på opvarmningsformen.

- Det er ikke særlig cool at have et oliefyr. Hvor der ikke er reelle alternativer til fly, hvis man skal rejse oversøisk, er det til gengæld muligt i sin bolig at træffe nogle aktive klimavalg, og vi tror, at mange har det bedre med at fortælle, at de har jordvarme eller varmepumpe end et gammelt osende oliefyr, slutter Peter J. Mattsen.

DanB

2/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv