250 håndværkere lagde vejen forbi nyrenoveret byggemarkedDen røde løber var rullet ud, da Optimera Odense genåbnede i nye og lysere lokaler.

250 håndværkere lagde vejen forbi nyrenoveret byggemarked

Der var fest og glade dage, da Optimera slog dørene op til sit nyrenoverede byggevaremarked i Odense i fredags

250 håndværkere lagde vejen forbi Energivej 17, hvor Optimera byder på en helt ny kundeoplevelse med lyse lokaler og loungeområde med specialristet kaffe til de travle håndværkere.

- Vi havde en helt igennem forrygende dag og modtog mange rosende ord for vores nye byggevareforretning. Stemningen var i top blandt både gæster og personale. Det er første gang, vi gennemfører et arrangement i den skala. Dagen forløb rigtig godt uden ventetider og kø, selvom der kom mange flere forbi end forventet, siger butikschef Christian Nissen, som er særlig stolt af personalets indsats.

Der var stor travlhed ved både kassen og grillen dagen igennem. Hylderne blev ryddet for stort set alle tilbudsvarer, og der blev sat to pattegrise til livs samt mange liter kaffe og is.

-los

23/8 2017