68 procent flere varebiler på el

68 procent flere varebiler på el

En stigende del af de danske virksomheder vælger en elvarebil, når de kører ud til dagens opgaver

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af elvarebiler steget med 68 procent det seneste år. Alene siden 2020 er antallet af eldrevne varevogne og lastbiler i Danmark steget, så der i dag kører 12 gange flere ellastbiler og -varevogne på vejene end i 2020.

Dermed kører der i dag cirka 12.900 grønne vare- og lastbiler på de danske veje, og det er især varevognene, der driver den grønne udvikling.

En forklaring kan være, at varevogne i højere grad anvendes til kortere ture, hvor rækkevidde og opladningstid ikke i samme grad er en udfordring som for lastbiler, der ofte kører længere ture.

Vejafgifter vil øge presset
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) håber, at de nye vejafgifter, som trådte i kraft i begyndelsen af året, kan være med til at skubbe udviklingen i retning af flere grønne varevogne og ellastbiler ud på vejene:

- Afgifterne er nemlig indrettet sådan, at jo grønnere, man er, jo lavere bliver afgiften, siger skatteministeren.

Selv om udviklingen er positiv, er der stadig forholdsvist få eldrevne lastbiler og varevogne i Danmark. Ved udgangen af 2024 udgjorde de således 12.900 ud af samlet ca. 400.000 varevogne og lastbiler i Danmark.

En overvejende del – hele 87 procent – af de 400.000 varevogne og lastbiler kører fortsat på diesel.

Installatører tager ansvar
I TEKNIQ har man også bemærket fremgangen for el-varevogne:

- Vi er begejstrede for, at den grønne bilpark er ved at komme op i gear – og at der flere i erhvervslivet, der skifter til elvarebiler. Det er et konkret og synligt bidrag til den grønne omstilling og et signal om, at branchen tager ansvar, siger Nicolai Siegumfeldt, som er underdirektør i TEKNIQ.

Afgiften stiger otte procent årligt
Men selvom tendensen er positiv, er der også barrierer, som kan bremse udviklingen:

- Rammevilkårene halter bagefter. Manglende ladeinfrastruktur og usikkerhed om fremtidige afgifter kan få virksomheder til at tøve.

- Det er vigtigt, at politikerne sikrer klare og stabile rammer, hvis vi for alvor skal accelerere skiftet fra benzin og diesel-varevogne til elvarebiler, siger Nicolai Siegumfeldt.

Der er fra politisk side lagt op til, at afgiften på elvarebiler stiger med otte procentpoint hvert år fra 2026 frem mod 2030, ligesom bundfradraget også justeres.


21/4 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til