Anvend ikke urea tæt på sandstenDørindfatning af sandsten med skader på grund af tøsalt.

Anvend ikke urea tæt på sandsten

Et nyt erfaringsblad fra Byg-Erfa fraråder især urea anvendt i nærheden af sandsten, når der saltes med miljøvenlige tømidler i stedet for traditionelle tøsalte

Selvom miljøvenlige tømidler er bedre for planter og dyr end traditionelle tøsalte, gør det dem ikke ufarlige for mineralske byggematerialer. Dels kan udseendet forringes, dels øges belægningens og byggematerialernes sårbarhed over for andre nedbrydningsfaktorer som f.eks. fugt og frost. Når først skaden er sket, kan saltet ikke fjernes igen.

- Det meste salt vaskes væk af nedbør, men en lille del optages i de nærliggende jordlag eller i belægninger og facader. Selvom det kan tage mange år at opbygge en skadelig saltkoncentration i en bygning, kompliceres problemet af, at der kan dannes nye typer salte, når tømidlet blandes med komponenter i f.eks. murværk, forklarer Poul Klenz Larsen, der er seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet.

Han er en af forfatterne bag det nye erfaringsblad 'Miljøvenlige tømidlers nedbrydning af mineralske byggematerialer' fra Fonden Byg-Erfa, der bygger på test udført af Julie Bartholdy ifm. hendes kandidatspeciale på konservatoruddannelsen.

Skader kan ikke forudsiges, kun fortestes
Der findes adskillige teorier om de processer, som påvirker materialernes struktur, men trods årtiers forskning er mekanismerne bag saltes nedbrydende virkning ikke fuldt klarlagt.

- Skaderne opstår, når saltet i opløst form opsuges i porøse materialer som tegl og natursten. Det kan derfor ikke umiddelbart forudsiges, om et konkret salt vil være skadeligt for et porøst materiale. Kun ved hjælp af accelererede tests med forskellige materialetyper kan det vurderes, om et tømiddel udgør en risiko, forklarer Poul Klenz Larsen og tilføjer:

- F.eks. er magnesiumsalte kendt for at udvikle en alvorlig nedbrydning af natursten, men da magnesium ikke forekommer naturligt i danske byggematerialer, stammer skaden sandsynligvis fra et magnesiumholdigt tøsalt.

Også robuste materialer som granit kan nedbrydes, selvom denne natursten normalt ikke påvirkes af traditionelle salte. Nogle salte er stærkt korrosive for mange metaller, mens andre giver næring for begroning med alger og mosser.

I tidligere forsøg har flere typer miljøvenlige tøsalte vist sig at have en nedbrydende effekt på beton, idet ioner fra saltene kan reagere med bestanddele af cementpastaen, som derved ekspanderer eller udvaskes. Disse reaktioner kan desuden forårsage en øget pH i porevæsken og kan dermed sekundært føre til alkalikiselreaktioner.

Pas på urea og natriumformiat
De fire tests på traditionelle mineralske byggematerialer blev udført på rød og gul tegl, beton, kalksten, sandsten og granit. Disse repræsenterer forskellige porestrukturer, mineralogiske sammensætninger og trækstyrker, som er de vigtigste parametre for saltbetinget nedbrydning. Til forsøgene blev desuden anvendt tømidler, der er kommercielt tilgængelige for almindelige forbrugere.

De fire tests viste mange, specifikke resultater, men tydeligt var det især, at urea var særdeles skadelig for den testede sandsten.

- Den markante effekt er sandsynligvis relateret til den specifikke porestørrelsesfordeling, hvilket indikerer, at urea er potentielt skadeligt for porøse mineralske materialer, men ikke med garanti for alle andre materialer, forklarer Poul Klenz Larsen.

Natriumformiat var skadelig for alle materialer bortset fra granit. Rød og gul tegl blev fuldstændig ødelagt under frysning, mens beton og kalksten i samme test blev nedbrudt i overfladen.

Anbefalinger:
- Det frarådes at anvende natriumformiat og urea som tømidler i nærheden af bygninger eller på faste belægninger.
- Calciumklorid og calciummagnesiumacetat bør ikke benyttes ifm. betonkonstruktioner.
- Kaliumformiat og magnesiumklorid kan reagere med kalksten, men har derudover ingen virkning på de undersøgte materialer.
- Magnesiumklorid kan desuden udvikle skadelige salte i kombination med andre komponenter i materialerne.
- Calciumklorid og magnesiumklorid er stærkt korrosive overfor de fleste metaller og bør alene af den grund ikke anvendes.

Om Byg-Erfa
- Byg-Erfas erfaringsblade er en del af 'alment teknisk fælleseje', er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter fra forskning og praksis.
- Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

-kj

29/11 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv