Betydelige nedslag i salgspriserne på boligmarkedetTabellen viser, hvor mange boliger der var udbudt primo november 2022 samt den procentuelle ændring sammenlignet med sidste måned og i forhold til samme periode 2021. Kilde: Boligsiden

Betydelige nedslag i salgspriserne på boligmarkedet

Boligmarkedet taber momentum for hvert eneste nøgletal, der offentliggøres.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Boligsidens nye udbudstal for primo november viser, at der nu er 31.364 villaer og rækkehuse til salg på det danske boligmarked.

Det er en stigning på 4,3 procent i forhold til sidste måned, og det svarer til, at der er kommet 1.282 flere huse til salg siden begyndelsen af oktober. Samtidig er der tale om en stigning på 28 procent, hvis man sammenligner udbudstallene for primo november med tallene fra samme tidspunkt sidste år.

Det er dermed ottende måned i træk, udbuddet af huse stiger i nogenlunde samme opadgående tempo, og udbuddet er nu på et niveau, som ikke er set lignende siden primo juli 2020.

Størst stigning i Region Hovedstaden
Kun 12 kommuner har et lavere eller uændret udbud sammenlignet med sidste måned, mens der i 86 kommuner er tale om et stigende udbud af huse.

Det er især i kommuner, som er beliggende i Region Hovedstaden, der oplever den største stigning i udbuddet af huse.

Således er antallet af huse til salg i regionen steget med 7,2 procent i forhold til sidste måned, mens der er tale om en stigning på hele 87,3 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Selv om udbuddet af huse er steget betydeligt hen over de seneste måneder, er det dog forsat på et lavt niveau sammenlignet med årene før corona.

Betydelige nedslag i salgspriserne
I en kommentar fra DI’s boligøkonom, Bo Sandberg til de nye tal fra Boligsiden.dk siger han blandt andet, at i det omfang, man kan tale om ’købers marked’ med stigende boligrenter og strammere kreditvurdering:

- Det er nu den generelle tendens på boligmarkedet, at der er blevet flere boliger at vælge mellem samtidig med, at der sker betydelige nedslag i salgspriserne. Det er især øst for Storebælt, at udbuddet af enfamiliehuse det seneste år er steget. Henholdsvis med 87 procent i Region Hovedstaden og 40 procent i Region Sjælland, siger Bo Sandberg.

Boligmarkedet har løbende tabt momentum
Han peger på, at boligmarkedet i løbet af efteråret har tabt momentum for hvert eneste nøgletal, der offentliggøres.

Men samtidig understreger Bo Sandberg, at udviklingen skal ses på baggrund af de ekstraordinære prisstigninger og det historisk lave boligudbud under coronapandemien.

- Samtidig er det glædeligt, at langt de fleste boligejerne stadig er økonomisk godt polstrede, hvilket understreger, at det opsving, vi har set i det senere år – i kontrast til under finanskrisen – er baseret på opsparing snarere end gældsætning, siger boligøkonomen.

99,87 procent betalte rettidigt
De seneste tal fra FinansDanmark viser, at 99,87 procent af boligejernes ydelser i 2. kvartal blev betalt rettidigt:

- Trenden går dog i retning af, at flere sidder hårdere i det i vores samfund. Vi står foran en ret langstrakt tilpasningsproces på boligmarkedet, der trods alt ikke tilpasser sig helt så hurtigt som eksempelvis aktiemarkederne. Jokeren henover vinteren bliver ikke kun inflationen og de stigende el- og varmeregninger, men i høj grad også om arbejdsmarkedet kan holde skansen, slutter Bo Sandberg.


3/11 2022
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter