Branden på Børsen giver stof til eftertanke
Social- og Boligstyrelsen er klar med en ny vejledning, der skal styrke brandsikkerheden, når historiske bygninger renoveres
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Branden i den historiske Børsbygning på Slotsholmen fik for alvor diskussionen om brandsikring af historiske bygninger til at blusse op igen.
Renovering er ifølge TEKNIQ ofte den mest sårbare fase for en historisk bygning, når håndværkere kombineret med, varmt arbejde og midlertidige installationer - samtidig med at de faste brandtekniske anlæg ofte er helt eller delvist frakoblet – arbejder med renoveringen.
Derfor er der da også stor opmærksomhed omkring et nyt udkast til ”Vejledning om brandsikkerhed under byggearbejder i særligt vigtige historiske bygninger”.
Tidssvarende retningslinier
Vejledningen skal erstatte det gamle cirkulære fra 1994 med tidssvarende retningslinjer for planlægning og kontrol.
Men en tidssvarende indsats handler ikke kun om procedurer – det handler også om de værktøjer, der anvendes.
- Vi har desværre set, hvor galt det kan gå, når ilden får fat i vores kulturarv. Derfor er det positivt, at der nu kommer fokus på en bedre planlægning og organisering af sikkerheden netop i byggefasen, hvor risikoen er størst, siger Per Reinholdt, der er teknisk konsulent i TEKNIQ.
Nye teknologier kan lukke sikkerhedshullet
Vejledningen sætter rammerne for det organisatoriske ved en renovering af historiske bygninger, men her kan smarte og mobile teknologier være den afgørende faktor, når et fast brandsikringsanlæg er sat ud af spillet under en ombygning.
Det gælder eksempelvis trådløse detektorer og midlertidig overvågning af røg og temperatur, der kan flyttes i takt med byggeriet.
Målet er at sikre, at reglerne bliver smidige nok til at rumme dokumenteret bedre løsninger – også dem, der ikke fandtes for 30 år siden.
Per Reinholdt understreger, at når de traditionelle anlæg må kobles fra, skal man ikke stå tilbage med en falsk tryghed. Her kan nye digitale løsninger give byggeledelsen overblik i realtid