Byggemetode i Grønland er ikke egnet ifølge forskere

ANNONCE: Forskere slår netop nu fast, at en byggemetode i Grønland på boligblokke i Nuuk ikke er egnet til det kolde klima.

Artiklen nedenfor indeholder betalte links.

Kulde og træk vælter nemlig ind i boligbyggeriet – og DTU Byg advarer faktisk mod netop denne byggemetode i Grønland, da den kan medføre alvorlige kuldeproblemer ved dårlig udførelse. Det er Selvstyrets boligselskab Illuut, der står bag byggemetoden. I stedet for at placere isoleringen indvendigt på bygningen er isoleringen blevet placeret på ydersiden. Dette er altså årsagen til, at beboerne lever i træk og kulde.

Der er tale om 48 lejligheder i Nuuks bydel Qinngorput, hvor boligselskabet modtog mange klager over træk og kulde i lejlighederne. Boligblokkene har mindre end to år på bagen, og derfor burde isoleringen være optimal. Men det er den ikke, hvilket har konsekvenser for beboerne. Forskerne ved DTU Byg i Danmark, Eva B. Møller og Tove Lading, vurderer, at isoleringen er forkert placeret. De har på vegne af Illuut undersøgt byggeriet, hvor konklusionen altså står fast: Den anvendte byggemetode for isoleringen er opført i insitu-støbt beton med facaderne.

Billigere og lettere isoleringsmetode

Ved at anvende denne byggemetode til isolering sidder isoleringen altså uden på betonen. Dette er typisk en billigere og lettere metode at isolere på. Metoden fungerer fint i Island og Danmark, hvor undergrundsvarme opvarmer huse, og klimaet er mildere. Men i Grønland er byggemetoden simpelthen risikabel. De koldere egne tåler ikke tætsiddende isoleringer op ad facader. Herigennem opstår der nemlig træk i boligerne, idet blæst kan nå inden under isoleringen.

Tove Lading fra DTU Byg konstaterer, at det netop er grundet denne ujævne isoleringsmetode, at trækket i lejlighederne opstår. Betonfacaderne består simpelthen af et isoleringslag, der ikke er tæt nok overalt. Selvom denne konstruktion er mere økonomisk og lettere at udføre, er den ikke altid optimal. DTU Byg går ind og advarer alle boligselskaber og byggefirmaer mod at bruge denne byggemetode i Grønland. Til gengæld bør vindspærre anvendes ved nye boliger for på denne måde at isolere boligerne optimalt.

Kontrol af klimaskærm og utætheder

Det er yderst vigtigt at få isoleret et byggeri godt nok. Udover træk og kulde betyder dårlig isolering, at energiforbruget øges, komforten forringes, risikoen for skimmelvækst øges samt giver et varmetab. Der er altså god grund til at foretage optimal isolering af bygninger – både nye og gamle bebyggelser. Er man ikke en fagmand, kan det være svært at vurdere, hvorvidt et byggeri er godt isoleret.

Her kan kontrol af klimaskærm og utætheder med fordel udføres, hvor det er en ekspert, der udfører arbejdet. Isoterm kontrollerer netop bygningers klimaskærm for utætheder og foretager kontrol af isoleringsarbejde. Her kan metoder såsom en blowerdoor test f.eks. anvendes. Dette kaldes også for en tæthedsprøve eller en trykprøvning. Du kan se et eksempel på en blowerdoor test pris her.

Sørg for at få foretaget en god efterisolering

Er et boligbyggeri dårligt isoleret, er det selvfølgelig bedst at få foretaget en efterisolering. Men det er særdeles vigtigt, at efterisoleringsarbejdet foretages på en god måde. Efterisoleres et byggeri forkert, kan det nemlig give fugtskader. Dette vil have stik modsatte effekt, hvor arbejdet i stedet kommer til at koste mange penge frem for at spare penge. Grunden til, at der er en risiko for at skabe fugtskader, er, at efterisolering ændrer bygningens fugttekniske forhold.

Skal efterisolering til, bør du altså gøre brug af en god rådgivning. Dette kan f.eks. være gennem en ingeniør eller en bygningskonstruktør. Et utæt byggeri vil ved efterisolering få fjernet den ventilation, der naturligt er opstået. Derfor er det ekstremt vigtigt, at bygningen på en anden måde kan ventilere fugt ud af bygningen. Det betyder, at isoleringen af bygningen skal have den helt rette tykkelse. Dampspærren skal være tæt, og tykkelsen af isoleringen skal passe til det enkelte byggeri.

Bygningens materialer og alder har betydning

Der er mange faktorer, der spiller ind, når det kommer til efterisolering af en bygning. Isoleringsmåden varierer derfor fra bygning til bygning. Bygningens konstruktioner og tilstand skal ses på i en større sammenhæng, og netop dette mestrer ingeniører og bygningskonstruktører ofte. Byggematerialer og årstal for byggeriet har en stor betydning for, hvilken isolering der er optimal at bruge, hvordan den bør lægges samt placeringen af eventuelle dampspærre.

Selvom isolering er vigtigt for mange områder af en bygning, er det ikke ensbetydende med, at alt skal efterisoleres. F.eks. tagfoden i kolde tagrum har bedst af at have ventilationsspalter. Herigennem kan luft trække ind i tagrummet, hvilket er en stor fordel. Ved steder som disse er det altså ikke nødvendigt at bekymre sig om varmetab. Isoleres disse områder nemlig for tæt eller forkert, er der en enorm risiko for udvikling af skimmelsvamp.

Det er altså fugten, der er fjenden

Når der er tale om efterisolering og god isolering af nye og gamle byggerier, er det altså fugten, som er fjenden. Fugt ses bl.a. ved dårligt isolerede vinduer, hvor vand løber ned ad ruden, så snart varm luft møder kolde overflader. Rum skal kunne afgive fugtig luft, hvor den fugtige luft har mulighed for at blive ventileret bort. Her er det for tætte isoleringer, der er problemet.

I forbindelse med efterisoleringer er det vigtigt at være ekstra opmærksom på efterisolering af vægge og lofter. Skal en let ydervæg såsom gips- eller trævægge efterisoleres, bør et dampspærre bruges ved øgning af isoleringen. Ved en ydervæg såsom beton- og murstensvægge er det en hulmursisolering, der skal til. Blæs isolering ind i hulrummet, hvis muren er egnet til det.

Ydre mursten af dårlig kvalitet kan nemlig have klaret sig fint indtil nu, fordi de har suget vand til sig og samtidig er blevet udsat for varme indefra. Dette har sat gang i en fordampning af fugten – men efterisoleres hulmuren efterfølgende, kan denne varme ikke længere trænge ud. Det kan betyde, at hele muren risikerer at få frostsprængninger.

Egner muren sig ikke til hulmursisolering, kan en alternativ løsning være udvendig isolering – præcis som boligselskabet Illuut gjorde i Nuuk. Dog kræver det et klima, der kan tåle det. Det er altså aldeles vigtigt at få rådgivning omkring den rette mængde ventilation og isolering i en bygning, således fejl ikke udføres.