- Byggeriet rejser sin påfuglehale og bryster sig af at være bæredygtigt
I byggebranchen kastes der rundt med luftige begreber om bæredygtighed og grønne løsninger. Men hvis alle skal kunne være med, skal sproget forenkles, mener Dansk Arkitektur Center og sprognørd Adrian Hughes
Har sproget magt til at skabe en grønnere fremtid i byggeriet?
Med daglige nyheder om oversvømmelser, skovbrande og storme kan man spørge, om det ikke er handling, der er brug for, og ikke en samtale om sprogets betydning i klimakampen.
Men ifølge Lars Fjendbo Møller, som er projektleder i Dansk Arkitektur Center, er det to sider af samme sag:
– Det ene fordrer det andet. Det er ikke et nulsumsspil. Uden sprog, interesser og opbakning, så kommer der ikke handlinger. Det er sproget og ordene, der styrer handlingerne, siger han.
Sprogekvilibristen Adrian Hughes fra DR P1s Klog på Sprog har en lige så stor tiltro til sprogets magt. Og står det til ham, skal der styres hårdt uden om de tekniske og abstrakte ord, hvis flere skal med på den grønne omstilling:
– Se nu bare på begreber som ESG eller CSRD. Det lyder ekstremt ingeniøragtigt. Jeg er godt klar over, at der ligger tung viden bag de begreber. Men de burde forblive fagudtryk og aldrig blive brugt af andre end fagfolk.
- Jo mere abstrakte ord er, jo mindre har vi lyst til at stige på. Derfor siger jeg altid, at vi skal gøre det for vores børn og vores børnebørn. Og så ville jeg erstatte ESG med Earth Friendly eller et andet ord, der vækker omsorg for vores fælles klode, siger han.
Greenwashing smadrer engagement og fælles sprog
Det har længe været en kendsgerning, at det i stort set alle tilfælde er forbudt at bruge ord som ’bæredygtig’ og ’grøn’ i markedsføringen.
– Men alligevel er der utallige eksempler på, at byggeriet rejser sin påfuglehale og går rundt og bryster sig af at være bæredygtigt, siger Adrian Hughes.
Lars Fjendbo Møller stemmer i:
– Tag et ord som regenerativt. Når vi hiver det ind i byggebranchen, og det bliver så komplekst, at ingen helt forstår, hvad det betyder i vores sammenhæng, så er det et eksempel på et ord, der virker kontraproduktivt, hvis vi vil have flere med.
Lars Fjendbo Møller mener, at regulering er vejen frem og erklærer sig som fan af regler for, hvordan man må bruge ord som bæredygtig og grøn. Derfor er han også tilhænger af forbrugerombudsmanden, som slår hårdt ned på virksomheder, der vildleder forbrugerne.
Ifølge Lars Fjendbo Møller er forbrugerombudsmanden dermed med til at give et mere præcist sprog i en tid med fake news og ekkokamre, hvor det ellers kan være svært at nå hinanden med sproget.
Og måske er det også på tide at give de begreber, der ellers er konsensus om, et sprogligt eftersyn.
I hvert fald hvis man spørger Adrian Hughes:
– Begrebet Grøn Omstilling lyder ikke som noget, man har lyst til at slikke op. Vi skal have fat i ord, der giver folk lyst til at engagere sig i klimakampen. Det er vel det, det handler om.
-dc
