Byggevarekæde indgår partnerskab med fodboldskolerLysten til at lege er vigtig i både fodbold og gør-det-selv-projekter, lyder det fra byggevarekæden Bauhaus.

Byggevarekæde indgår partnerskab med fodboldskoler

Bauhaus og DGI Fodboldskoler indgår partnerskab, de næste to sæsoner. Her skal der være plads til alle uanset niveau, når samarbejdet skal bredes ud i 18 byggevarehuse over hele landet og på DGI's Fodboldskoler

Samfund - kultur

Både DGI Fodboldskoler og Bauhaus har ambitioner om at udvikle rummelige fællesskaber for virksomheden, foreningen, kunderne, medarbejderne, spillerne og lokalsamfundet. Fællesskaber der har plads til alle - både ildsjælen og den professionelle håndværker, ungdomsspilleren og ham, der skal have hjælp til sit allerførste gør-det-selv-projekt.

Administrerende direktør i Bauhaus, Mads Jørgensen siger:

- Vi har indledt samarbejdet med DGI, fordi vi på en række områder har matchende værdier. Ligesom Bauhaus værner DGI Fodboldskoler om det lokale og om de lokale 'eksperter'. Der er mange lighedspunkter mellem en frivillig fodboldtræner på en DGI Fodboldskole, der coacher og støtter børnene til at blive den bedste version af sig selv og vores dygtige medarbejdere, der kommer med råd og vejledning til de mange gør-det-selv-folk rundt om i landet. Begge parter møder folk i øjenhøjde og støtter alle dem, der tør kaste sig ud i nye projekter, uanset om du er lilleput eller handyman.



En gevinst for alle

Bauhaus og DGI deler - ud over en række værdier - også målgruppe. Jan Nielsen, DGI Partner- og eventchef fortæller om baggrunden for det nye partnerskab:

- Bauhaus er en stor spiller i Danmark, og vi er glade for, at vi med partnerskabet kan gøre en forskel, som i høj grad kommer fodboldglade børn og unge til gode. Med partnerskabet kan vi blandt andet give endnu flere børn mulighed for at få gode oplevelser ved at være aktive sammen med andre i ferieperioderne, og det er vigtigt for os begge, at så mange børn som muligt oplever at være en del af idrættens fællesskaber.

Hvilke aktiviteter partnerskabet skal munde ud i, skal de to parter drible i mål sammen hen over foråret, men allerede nu er kassen med ideer fyldt godt op. Mads Jørgensen fra Bauhaus og Jan Nielsen fra DGI glæder sig til at komme i gang med konkrete aktiviteter og til at gøre en forskel for danske familier over hele landet, både i byggevarehusene og ude på fodboldbanerne i de mere end 170 Fodboldskoler, DGI planlægger at afholde i 2020.

-jhn


Fakta: DGI Fodboldskoler
DGI afholder over 170 Fodboldskoler i 2020 i samarbejde med lokale idrætsforeninger og fodboldklubber. Fodboldskolerne er aktiv ferie for børn i alderen 6-15 år med masser af fodboldudfordringer og sjove aktiviteter, hvor der er fokus på fællesskabet og glæden ved fodbold. Omkring 2.500 frivillige trænere i foreninger og klubber står for at afholde fodboldskolerne.

Fakta: Bauhaus
Bauhaus har 18 fysiske byggevarehuse i Danmark fordelt over hele landet: Kolding, Odense, Aalborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hillerød, Hjørring, Ishøj, Roskilde, Valby og Gladsaxe. Desuden har BAUHAUS en web-shop med et kæmpe udvalg. Varehuskæden har ca. 1.500 medarbejdere i Danmark.

Kæden er schweizisk ejet, har hoveddomicil i Mannheim i Sydtyskland, er økonomisk velfunderet og er overvejende selvfinansierende. Bauhaus er repræsenteret i 19 lande og driver mere end 300 byggevarehuse. Kæden åbnede sit første byggevarehus i Danmark i 1988.

18/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv