Danmark kan ikke blive ved at hænge i datacenterbremsen
Efterspørgslen på datacentre er den seneste tid steget markant, drevet af kunstig intelligens og digitalisering. Samtidig presser udviklingen elnettet og udfordrer planlægningen lokalt
Danmark er i stigende grad blevet et attraktivt alternativ til FLAPD-markederne i Europa (Frankfurt, London, Amsterdam, Paris, Dublin), hvor kapaciteten er under pres. Adgang til strøm er afgørende og samtidig den største driftsomkostning i datacentre.
Kombinationen af en høj andel vedvarende energi, stabile rammer og konkurrencedygtige energipriser betyder, at datacentre i Danmark kan drives mere rentabelt end i mange andre lande.
- Danmark har nogle helt særlige forudsætninger – både i forhold til grøn energi og stabile rammer. Det gør, at flere internationale aktører aktivt kigger mod Danmark som alternativ til de traditionelle markeder, udtaler Helle Andersen, Director and Head of Industrial & Logistics, Colliers København.
Danmark har en samlet elkapacitet på cirka 7 gigawatt, mens der aktuelt er forespørgsler på hele 57 gigawatt. Datacentre står for omkring 15 gigawatt. Der er altså et massivt pres på den digitale infrastruktur.
- Vi ved, at kun en mindre andel af datacenterprojekterne bliver realiseret. Branchen vurderer, at det måske er omkring en femtedel. Det er et vigtigt perspektiv, fordi debatten ellers hurtigt bliver unuanceret, forklarer Jeppe Fromm, Senior Commercial Real Estate Advisor, Colliers Vejle.
Udviklingen er allerede synlig. Områder som Esbjerg tiltrækker datacentre på grund af planlagt vindenergi, mens Falster har set salg af op mod 400.000 m2 til datacenterformål. Samtidig er Storkøbenhavn et naturligt knudepunkt tæt på både dataforbrug og infrastruktur.
Den markante efterspørgsel har ført til, at Energinet midlertidigt har sat nye nettilslutninger på pause. Udviklingen i efterspørgslen går hurtigere end udbygningen af infrastrukturen. Senest er et større projekt i Aalborg blevet skrinlagt på grund af manglende elkapacitet.
Trods efterspørgslen møder datacentre stigende modstand. Forklaringen er typisk, at beskæftigelseseffekten er høj i opførelsesfasen, men begrænset i driftsfasen.
Det skaber et paradoks: Nationale ambitioner om at være førende inden for AI og digital udvikling kolliderer med lokale rammevilkår, manglende kapacitet og kommunale beslutninger, der modarbejder den nødvendige infrastruktur.
En del af udfordringen handler også om basal forståelse.
- Der er en tendens til, at det er nemmere bare at sige nej end at sætte sig ind i, hvad datacentre er, og hvilken værdi de skaber, uddyber Jeppe Fromm og fortsætter:
- Kommunerne er nødt til at forholde sig mere aktivt og nysgerrigt til, hvilken betydning etableringen af både strøm og datacentre har for samfundets sammenhængskraft.
Datacentre er ikke længere en niche, men en voksende aktivklasse med klart potentiale. Det handler ikke blot om ejendomme – men om kritisk infrastruktur, herunder strøm, placering og forbindelser.
Hos Colliers er der derfor etableret et dansk specialistteam i tæt samarbejde med internationale eksperter, hvis mål er at koble lokal indsigt med global kapital og operatørinteresse.
- Datacentre er digital infrastruktur. Hvis vi vil fastholde Danmarks position som et af verdens mest digitaliserede samfund, er vi nødt til at sikre kapaciteten – ellers risikerer vi at sakke bagud, og det kræver en målrettet indsats fra både staten og kommunerne, siger Helle Andersen.
- Potentialet er stort, men kræver klare rammer. Uden en mere agil tilgang til planlægning, energiadgang og prioritering risikerer Danmark at miste momentum til andre markeder. Udfordringen er ikke manglende interesse, men eksekvering.
- De lande, der først knækker koden til bæredygtige energiprojekter, bliver fremtidens vindere, når det gælder om at tiltrække både virksomheder og arbejdskraft, tilføjer hun.
-dc
