Dansk arbejdsmarked truet af EU-mindsteløn

Dansk arbejdsmarked truet af EU-mindsteløn

Enhedslistens EU-parlamentsmedlem mener, at et krav om EU-mindsteløn vil være et brud på Lissabon-traktaten, hvoraf det fremgår, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

EU’s kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit har i denne uge præsenteret Kommissionens planer for de næste fem år på social- og arbejdsmarkedsområdet, og blandt forslagene er krav til medlemslandene om at indføre mindsteløn fastsat ved lovgivning.


Det får Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, til at advare mod konsekvenserne, fordi forslaget kan trække tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere aftaler løn og arbejdsvilkår.

På de anden side erkender han også, at det er positivt, at Kommissionen med forslaget indrømmer at det er et problem med social dumping:

- Men et krav om en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af og kan få katastrofale følger for den vel fungerende danske arbejdsmarkedsmodel, siger Nikolaj Villumsen.

Brud på Lissabontraktaten
Samtidig peger han over for BygTek på, at det af Lissabon-traktaten klokkeklart fremgår, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn.

Han mener derfor, at kravet om en mindsteløn fastlagt ved lov er et forsøg fra Kommissionen på at udvide EU’s magt på et for Danmark meget følsomt område.

Han henviser også til, at EU-domstolen med flere domme har indskrænket retten til kollektive overenskomster og fagbevægelsens muligheder for at kræve lige vilkår for lige arbejde til især den østeuropæiske arbejdskraft:

- I stedet bør EU lave en ’social protokol’, der slår fast, at fagbevægelsens og lønmodtagernes rettigheder står over EU’s regler for det indre marked, så det eksempelvis gøres muligt for kommuner at fravælge fuskerselskaber i offentlige udbud, siger Enhedslistens EU-parlamentsmedlem til BygTek.

EU-fastlagt mindsteløn vil trække flere i fattigdom
Bygtek peger på, at en EU-mindsteløn vil være lavere end en dansk fastlagt mindsteløn og dermed ikke true de af arbejdsmarkedets parter aftalte danske lønninger, men Nikolaj Villumsen har svært ved at se, at Tyskland skulle acceptere en EU-mindsteløn højere end den tyske mindsteløn:

- Det vil bare betyde en mindsteløn, der trækker mindstelønnen i lande, der allerede har en nationalt fastlagt mindsteløn, endnu længere ned. Det er lige syd for grænsen i Tyskland millioner, der arbejder i fattigdom og har en fagbevægelse, som er under hårdt pres, selv om man har en ved lov bestemt mindsteløn. De har et job, men lever alligevel i fattigdom. Det møder vi især i lande med lovbestemt mindsteløn, og det skal vi ikke have i Danmark, siger parlamentsmedlemmet.

Norsk model er ingen løsning
Han afviser også den norske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår, hvorefter Stortinget ophæver resultatet af forhandlingerne til lov:

- Nordmændene har en ’almengørelse’, men samtidig har vi set at organisationsprocenten i fagbevægelsen er raslet ned. Det er eksempelvis kun ti procent af de norske byggearbejdere i Oslo, der er organiseret i fagbevægelsen, og det svækker den generelle mulighed for at indgå overenskomster, som også kan trække mindstelønnen op. Jeg vil derfor opfordre den danske regering til at stå fast på, at EU ikke skal bestemme over vores lønninger, siger Nikolaj Villumsen.

Klik på nedenstående link og hør hele interviewet med Nikolaj Villumsen

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3817&T=Dansk%20arbejdsmarked%20truet%20af%20EU-mindsteløn


16/1 2020
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv