Dansk arbejdsmarked truet af EU-mindsteløn
Enhedslistens EU-parlamentsmedlem mener, at et krav om EU-mindsteløn vil være et brud på Lissabon-traktaten, hvoraf det fremgår, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn
Politik - Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
EU’s kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit har i denne uge præsenteret Kommissionens planer for de næste fem år på social- og arbejdsmarkedsområdet, og blandt forslagene er krav til medlemslandene om at indføre mindsteløn fastsat ved lovgivning.
Det får Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, til at advare mod konsekvenserne, fordi forslaget kan trække tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere aftaler løn og arbejdsvilkår.
På de anden side erkender han også, at det er positivt, at Kommissionen med forslaget indrømmer at det er et problem med social dumping:
- Men et krav om en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af og kan få katastrofale følger for den vel fungerende danske arbejdsmarkedsmodel, siger Nikolaj Villumsen.
Brud på Lissabontraktaten
Samtidig peger han over for BygTek på, at det af Lissabon-traktaten klokkeklart fremgår, at EU ikke har kompetence til at lovgive om løn.
Han mener derfor, at kravet om en mindsteløn fastlagt ved lov er et forsøg fra Kommissionen på at udvide EU’s magt på et for Danmark meget følsomt område.
Han henviser også til, at EU-domstolen med flere domme har indskrænket retten til kollektive overenskomster og fagbevægelsens muligheder for at kræve lige vilkår for lige arbejde til især den østeuropæiske arbejdskraft:
- I stedet bør EU lave en ’social protokol’, der slår fast, at fagbevægelsens og lønmodtagernes rettigheder står over EU’s regler for det indre marked, så det eksempelvis gøres muligt for kommuner at fravælge fuskerselskaber i offentlige udbud, siger Enhedslistens EU-parlamentsmedlem til BygTek.
EU-fastlagt mindsteløn vil trække flere i fattigdom
Bygtek peger på, at en EU-mindsteløn vil være lavere end en dansk fastlagt mindsteløn og dermed ikke true de af arbejdsmarkedets parter aftalte danske lønninger, men Nikolaj Villumsen har svært ved at se, at Tyskland skulle acceptere en EU-mindsteløn højere end den tyske mindsteløn:
- Det vil bare betyde en mindsteløn, der trækker mindstelønnen i lande, der allerede har en nationalt fastlagt mindsteløn, endnu længere ned. Det er lige syd for grænsen i Tyskland millioner, der arbejder i fattigdom og har en fagbevægelse, som er under hårdt pres, selv om man har en ved lov bestemt mindsteløn. De har et job, men lever alligevel i fattigdom. Det møder vi især i lande med lovbestemt mindsteløn, og det skal vi ikke have i Danmark, siger parlamentsmedlemmet.
Norsk model er ingen løsning
Han afviser også den norske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår, hvorefter Stortinget ophæver resultatet af forhandlingerne til lov:
- Nordmændene har en ’almengørelse’, men samtidig har vi set at organisationsprocenten i fagbevægelsen er raslet ned. Det er eksempelvis kun ti procent af de norske byggearbejdere i Oslo, der er organiseret i fagbevægelsen, og det svækker den generelle mulighed for at indgå overenskomster, som også kan trække mindstelønnen op. Jeg vil derfor opfordre den danske regering til at stå fast på, at EU ikke skal bestemme over vores lønninger, siger Nikolaj Villumsen.
Klik på nedenstående link og hør hele interviewet med Nikolaj Villumsen
