Debat: Livscyklusanalyser må ikke blive en uoverskuelig byrde for virksomhederneSkal branchen efterleve ambitionsniveauet, er det afgørende, at alle byggeriets parter gør, hvad de er bedst til, siger Konstruktørforeningen og Danske Byggecentre.

Debat: Livscyklusanalyser må ikke blive en uoverskuelig byrde for virksomhederne

Når ændringerne i bygningsreglementet træder i kraft fra årsskiftet, stilles der større krav til dokumentation af livscyklusanalyser, og det kan flere virksomheder knække nakken på, frygter Konstruktørforeningen og Danske Byggecentre

Med indførelsen af CO2-krav i bygningsreglementet i 2023 skal byggebranchen til at levere konkrete og målbare CO2-besparelser. I de store virksomheder er man klar og ser den grønne omstilling som en mulighed for at øge sin konkurrencefordel. Men for mange mindre udførende og projekterende virksomheder er de kommende klimakrav en uoverskuelig udfordring.

I de små og mellemstore virksomheder har man typisk ikke ressourcer eller mandskab til at dokumentere og udregne livscyklusanalyser. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes standarder eller værktøjer, der gør det muligt at lave livscyklusanalyser, uden at det bliver en uoverskuelig byrde for virksomhederne.

SMV’erne udgør langt størstedelen af byggebranchen, og uden dem er det umuligt at indfri klimamålene. Derfor er det vigtig, at vi imødekommer problemstillingerne og giver SMV’erne en hjælpende hånd.

Vi kan ikke forvente, at SMV’erne har ressourcer til at udarbejde livscyklusanalyser. Derfor er de nødsaget til at betale en tredjepart for arbejdet. Det vil ikke blot fordyre byggeriet og skære af SMV’ernes indtjening, men vil med sikkerhed skabe store flaskehalse.

Man må forvente, at der vil gå adskillige år, før der er uddannet fagpersoner nok til at udføre alle de livscyklusanalyser, der i fremtiden skal udgøre fundamentet i de store byggerier/den grønne omstilling. Indtil da vil manglen på uddannede fagfolk kun resultere i dyrere og længere byggeprocesser.

Vi skal gøre hinanden stærkere
Det er vigtigt at pointere, at vi ikke er imod brugen af livscyklusanalyser. Det er et nødvendigt redskab i den grønne omstilling af byggebranchen, men implementeringen skal gøres klogt, så man ikke forhaler eller hægter store dele af SMV’erne af den grønne omstilling.

Vi skal indrette den grønne omstilling, så den tager højde for de forskellige parters fordele og ulemper. Vi skal med andre ord sørge for at spille hinanden stærke ved at bruge hinandens spidskompetencer. SMV’erne excellerer i at bygge og konstruere bygninger og udgør den i antallet vigtigste og største del af byggebranchen.

De skal spilles stærke ved at fjerne komplicerede udregninger, som så i stedet kan løses af de videnstunge organisationer og videnscentre. Her vil muligheder for kompetenceløft være vigtige. Derfor ønsker vi at styrke den generelle adgang til at efteruddanne og videreuddanne sig og dermed løfte kompetenceniveauet.

En mulig løsning kan således være at udvikle standarder, som svarer til almindelige 'hverdagsbyggerier' med en færdigudregnet livcyklusanalyse. En anden mulighed er at lette kravene for de typer af livcyklusanalyser, som SMV’erne typisk udfører. Det skal selvfølgelig ske på en måde, der sikrer, at SMV’erne fortsat leverer til den grønne omstilling, men samtidig gør dem i stand til selv at 'løfte' opgaven.

Afslutningsvis kan man også overveje at gøre eksisterende værktøj nemmere tilgængeligt og niveauopdele det ud fra kompleksitet af og størrelse på projektet. Uanset løsningen vil en sideeffekt være, at de administrative og bureaukratiske byrder vil blive mindsket, da kompleksiteten af byggerierne/projekterne/dokumentationen vil blive mindre og derved kræve kortere behandlingstider.

Fordelene ved at spille hinanden stærke er mange og klimapartnerskabet for byggeri og anlæg viser, hvor ambitiøs branchen er. Skal branchen efterleve ambitionsniveauet, er det afgørende, at alle byggeriets parter gør, hvad de er bedst til, og for mange SMV’er er det at bygge.

Kirsten Nielsen
Formand
Konstruktørforeningen
kirsten@kf.dk

og

Palle Thomsen
Administrerende direktør
Danske Byggecentre
pt@bdb.dk

1/11 2022
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter