Efterlyser bedre tyverisikring på byggepladserne Det er kompliceret at sikre en byggeplads, siger Jan Eske Schmidt, underdirektør i brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne.

Efterlyser bedre tyverisikring på byggepladserne

Hver femte installationsvirksomhed har det seneste år oplevet tyveri fra en byggeplads. Der er behov for mere tyverisikring, lyder det fra flertallet i en ny medlemsundersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne

Samfund

Tyverisikringen halter på byggepladserne. Det mener et flertal af landets el- og vvs-installationsvirksomheder.

I brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgivernes årlige medlemsundersøgelse svarer hele 56 procent, at byggepladserne ikke er sikret tilstrækkeligt. 21 procent af virksomhederne har fået stjålet værktøj og materialer fra byggepladser i løbet af det seneste år. Og selvom der er tale om et beskedent fald, er tallet ifølge organisationen stadig alt for højt.

- På en byggeplads kan man som virksomhed sikre meget selv, men ikke alt. På den måde er det en meget kompliceret øvelse at sikre en byggeplads, siger Jan Eske Schmidt, underdirektør i brancheorganisationen, der repræsenterer 4300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Undersøgelsen viser også, at vvs’ere og elektrikere tager en række forskellige midler i brug for at sikre deres materialer og værktøj på byggepladserne. Topscoreren er en aflåst container. Det har 66 % anskaffet sig det seneste år, mens knap halvdelen har bedt bygherren om at sørge for tyverisikring. Det samme gælder mærkning af værktøj med logo og nummer. 12 % bruger DNA-mærkning, som gør det sværere for tyvene at slette sporene.

En aflåst container er ikke nok
John Jensen VVS i Hedehusene er en af de virksomheder, der tager både DNA-mærkning og flere andre midler i brug for at dæmme op for tyverier. Alligevel volder særligt byggepladserne stadig problemer, da tyvene har nem adgang til deres bytte – og en aflåst container er ikke nok til at stoppe dem. De skærer bare hængslerne over eller et hul i siden for at komme ind.

- For nylig fik vi stjålet værktøj for over 160.000 kroner i alt ad to omgange på samme byggeplads på Amager, forklarer Peter Christensen, værktøjsansvarlig hos John Jensen VVS.

Han mener derfor, der er brug for, at byggepladserne bliver aflåst, videoovervåget og bemandet med vagter.

- På den byggeplads er der 10 indgange, og de er ikke lukket af. Ingen vil betale for overvågning, siger Peter Christensen.

Lav opklaringsprocent
Politiets egne tal fra årets første seks måneder viser, at antallet af anmeldelser faldt godt 10 % i forhold til samme tidspunkt året forinden.

Desværre fulgte opklaringsprocenten også med nedad. I første halvdel af 2018 lykkedes det at sigte gerningsmænd i 14 % af sagerne, mens det kun skete i 9 % af sagerne i første halvår af 2019.

Antallet af tyverier fra byggepladser toppede i 2007 med 1904 anmeldelser. Det faldt til 1042 i 2016, og sidste år var det igen steget lidt til 1102 anmeldelser.

-los

3/12 2019
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv