Ekspertise og økonomiske muskler mødes i samarbejde om et økosystem for materialerAdm. dir. i E & P, Troels Aggersbo (tv), adm. dir. og medejer af Genbyg, Jesper Holmberg, medejer og direktør i Genbyg, Tom Jørgensen og adm. dir. i Carl Ras, Gorm Rasmussen (th.) Foto: Pernille Greve

Ekspertise og økonomiske muskler mødes i samarbejde om et økosystem for materialer

Hver dag går tusindvis af brugbare byggematerialer til spilde. Derfor har Enemærke & Petersen og Carl Ras investeret i genbrugsbyggemarkedet Genbyg, der nu i endnu større skala skal sikre, at nedrevne materialer og overskudsmaterialer genanvendes

Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber Carl Ras og Enemærke & Petersen sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20% hver - for de tre nye partnere er overbeviste om, at den grønne omstilling kræver store, åbne samarbejder på tværs af branchen.

- Hver eneste dag ser vi tusindvis af brugbare byggematerialer gå til spilde. Genbrug skal planlægges i starten af byggeprojektet - og så skal vi skalere op og sætte volumen på, så det bliver mere attraktivt og tilgængeligt at arbejde med brugte byggematerialer i branchen, siger medejer og direktør i Genbyg, Tom Jørgensen.

- Vores erfaring fortæller os, at der er et stort, uudnyttet potentiale for mere genbrug og bæredygtighed i byggebranchen. Men vi er en mindre virksomhed, så det kræver flere kompetencer og viden udefra, hvis vi skal hente det potentiale. Derfor har vi nu teamet op med to stærke partnere for at gøre det muligt, siger administrerende direktør og medejer af Genbyg, Jesper Holmberg.

Genbyg blev grundlagt for 24 år siden af ejerne i en baggård i Nordvest med en ambition om at male byggebranchen grøn. Målet har altid været at gøre det nemt at handle brugt, og de var de første til at gøre salg af genbrugsbyggematerialer systematiseret og digitalt - og de har været førende lige siden.

For Genbyg betyder partnerskabet, at de skal vokse til en større virksomhed. Derfor starter der snart en stor rekrutteringsproces af flere medarbejdere indenfor bl.a. salg, indkøb og lagerarbejde.

Vil skabe et økosystem for materialer
For entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen betyder det nye partnerskab, at virksomheden kan få skabt et bæredygtigt system for både nye og brugte materialer.

- Et stort ben i vores forretning er renoveringer, og efter nedrivning står vi med store mængder materialer, der kan genanvendes. Her har vi et behov for at skabe et økosystem, som sikrer, at både nedrevne materialer og ubrugte overskudsmaterialer genanvendes i større skala. Det er derfor oplagt, at vi nu investerer i Genbyg, der har know-how og erfaring til at hjælpe os med at skabe det økosystem, siger administrerende direktør i Enemærke & Petersen, Troels Aggersbo, og fortsætter:

- Genbygs erfaring med registrering af materialer er afgørende. Det er en forudsætning for, at vi kan hjælpe vores bygherrer mod en væsentlig forbedring af CO2-regnskabet.

Vi har et ansvar i branchen
Carl Ras ønsker at give håndværkerne bedre adgang til bæredygtige byggematerialer, og med 90 års tilstedeværelse som grossist i byggebranchen ser de det også som deres pligt at bidrage så konkret som muligt i initiativer, der kan flytte branchen i en bæredygtig retning.

- Med investeringen i Genbyg ønsker vi at forstærke genbrugsbyggemarkedet, så de kan skabe et tilstrækkeligt attraktivt udbud af brugte byggematerialer til at realisere den efterspørgsel, som vi er overbeviste om, der er, siger administrerende direktør i Carl Ras, Gorm Rasmussen, og tilføjer:

- Vi er meget optaget af, at dette skal ske gennem store samarbejder på tværs af branchen. På samme tid er det vigtigt for os, at dette bliver en fælles agenda, hvor alle er velkomne. Ved at invitere andre entreprenører med i et fællesskab er det vores overbevisning, at vi kan skyde genvej til at skabe skala og et tilstrækkeligt udbud.

-dc

1/11 2022
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter