Endnu en e-Transit til samlingen Ford kører fuld smæk på nyheden om den elektriske e-Custom, men her er Ford ude i rigtig god tid. Bilen går tidligst i produktion i slutningen af næste år.

Endnu en e-Transit til samlingen

Det bliver dyrt, kan vi lige så godt starte med at slå fast. Men den nye e-Transit fra Ford er heller ingen discount-vare. Der er kræset for flere detaljer – man kan blandt andet bruge rattet som spisebord

Af Jørli Petersen

Når vi taler om Fords populære Transit med totalvægt omkring de tre ton, er vi ude i noget royalt. Sammen med Transporter er Transit helt i top målt på salgstal, og vurderet efter praktisk indretning er Transit også i top.

Nu kommer så Transit Custom som fuldt elektrisk varebil, men her må vi hejse det store stopflag. En ny e-Custom er på vej, men først i efteråret 2023, for Ford skal først være færdige med den tyrkiske fabrik, der skal bygge bilen.

Ford har måttet sluge en stor kamel af den type med to pukler for at få det praktiske til at gå op i en højere enhed. Ny e-Custom får uafhængigt hjulophæng på baghjulene. 

Mens der derfor er pænt lange udsigter til at kunne komme til at køre i Fords e-Transit d. II, kan vi øse ud af lidt af de informationer, vi allerede har. Ny Custom er bygget på en helt ny platform. En konstruktion, der har været nødvendig af flere årsager, og her kan vi få øje på to åbenlyse.

Der skal være plads til batterierne, og så skal varerummet stadig være af samme størrelse. Lasteevnen skal være som det kendes fra dagens modeller, læssehøjden må ikke øges, og så har Ford set sig nødsaget til at gøre noget ved bilens totalhøjde, så Custom også kan smutte ned i de fleste parkeringskældre, der som bekendt er dimensioneret i højde efter VW Transporter.

Den nye e-Custom bliver forsynet med noget så usædvanligt som uafhængigt baghjulsophæng, og den har Ford sikkert haft svært ved at sluge. Det er en noget mere kostbar konstruktion, men det forsvinder delvist i den solide merpris, vi forventer på el-bilen. Det er slut med den billige stive bagaksel på Custom, og det bliver spændende at se, om e-Custom kan tumle både læs og tungere påhæng som den klassiske model Transit.

Spis burger på rattet
Batteripakken, der har gjort det umuligt for Ford at fastholde stiv bagaksel sammen med lav læssehøjde, er på 74 kWh. Der er tale om et 400V batteri, Ford oplyser også, at man vil kunne vælge mellem to motorer på henholdsvis 135 eller 217 HK, og vælger man den helt rigtige kombination, kan man få en rækkevidde omkring de 380 km – måske.

Ford har i mange år været kendt for velindrettede kabiner og praktiske detaljer. Det foldbare rat, der kan fungere som frokostbord, er noget nyt. Vi håber ikke, air-bagen går af i utide. 

Rækkevidden er indtil videre en hensigtserklæring fra Ford, som også har tryllet indenfor i ny e-Custom blandt andet med et foldbart rat, der også kan udfylde rollen som arbejds- eller frokostbord.

e-Custom vil kunne køre lovligt med en trailer på 2000 kg. Som vanligt er det ikke noget, vi kan anbefale. Og så lancerer Ford et helt nyt begreb, der beskrives som digitalt økosystem, som skulle være en integreret del af ny e-Custom.

Prisen for den lavere og fuldt elektriske Transit med lasteevne op til 1100 kg er fortsat ukendt, og vi skal nok godt hen i sommeren 2023, før Ford begynder at nærme sig noget, der ligner en pris.

Første bud her fra redaktionen er mindst 400.000 kr. før moms for en begyndermodel. Topmodellen med fornuftig rækkevidde og størst motor ventes at koste tæt på 500.000 kr. før moms.

28/11 2022
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til