Entreprenør fundet til trafikeret motorvejsprojekt i København for 650 millioner kronerOpgaven med at udvide motorvejen gennemføres i to etaper fra 2026 til ultimo 2029, hvor arbejdet forventes afsluttet. Foto: Mikloss Zabo.

Entreprenør fundet til trafikeret motorvejsprojekt i København for 650 millioner kroner

Sund & Bælt tildeler første etape af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen til Munck Havne & Anlæg. Projektet skal forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kødannelse og trængselsproblemer

Øresundsmotorvejen, der går på tværs af Amager fra afkørsel 20, København C, i vest til Københavns Lufthavn og Øresundsforbindelsen i øst, er i dag stærkt belastet.

Der er ofte kø og trængsel på motorvejen, hvilket skaber forsinkelser for trafikken. Problemerne opstår primært i den vestlige del og på tilslutningsanlægget i Kastrup, hvor kapaciteten er særligt udfordret.

For at forbedre forholdene for de mange trafikanter, der benytter motorvejen, har et flertal i Folketinget som en del af Infrastrukturplan 2035 besluttet, at Øresundsmotorvejen skal udvides.

Det bliver Munck Havne & Anlæg, der skal udføre første del af opgaven med at udvide motorvejen.

Der er tale om en hovedentreprise, og opgaven omfatter udvidelse med ekstra spor mellem afkørsel 20, København C, og afkørsel 17, Lufthavn V. Derudover skal der etableres en parallel rampe mellem afkørsel 19, Ørestad, og afkørsel 20, København S.  

- Vi ser frem til at samarbejde med Munck Havne & Anlæg om at udvide Øresundsmotorvejen for at skabe en større kapacitet på strækningen, siger Klaus Jørgensen, direktør for Større Projekter hos Sund & Bælt.

Sund & Bælt har i udbuddet lagt vægt på, at udvidelsen af motorvejen skal gennemføres med hensyntagen til naboer og de mange, daglige trafikanter i området.

I anlægsperioden opretholdes samme antal spor. Af hensyn til trafiksikkerhed og et sikkert arbejdsmiljø for vejarbejderne reduceres hastigheden til 80 km/t.

- Øresundsmotorvejen er et komplekst projekt, og vi skal have et skarpt fokus på trafikanterne, de omkringliggende naboer og nærmiljøet, samtidig med at vores medarbejderes sikkerhed skal være høj, også i arbejdet tæt på trafikken. siger Anders K. Sørensen, der er Divisionsdirektør hos Munck Havne & Anlæg.

Udvidelsen af Øresundsmotorvejen har en skønnet anlægsudgift på ca. 650 mio. kr.

-dc

11/12 2025
  • Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter
  • Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

    byggeri ›En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer