Fleksibelt, socialt og diskret hus i Rønde

Fleksibelt, socialt og diskret hus i Rønde

Syddjurs Kommune rev rådhuset ned og har bygget kommunens største byggeri til dato for at samle samfunds- social- og sundhedsfaglige tilbud til borgerne i Rønde og omegn

Arkitektur - samfund

Af Marie Sofie Larsen

Engang besluttede Syddjurs Byråd at rive rådhuset i Rønde ned for, at man kunne få et samlet sted til samfunds- social- og sundhedsfaglige tilbud til borgerne. Arkitekturen skulle være enkel og det samfundsmæssige engagement bredt. Det er nu blevet til det største byggeri til dato i Syddjurs Kommune: Nye plejeboliger, hovedkvarter til hjemmeplejen og politiet, et rusmiddelcenter, møde- og servicefaciliteter, familiecenter, sundheds- og genoptræningscenter, socialpsykiatrisk aktivitetscenter og lokaler til aktiviteter for ældre borgere.

Kernen i det store projekt, Byens hus, er tegnet med fokus på synergi, intimitet og samarbejde. Her findes funktioner, som er for alle i Rønde, og huset kan bruges fleksibelt og socialt.

Trods projektets åbne og inviterende karakter er der arbejdet med diskretion i facaderne i form af lodretstående lameller, som sikrer, at lys kommer ind, men potentielle indkigsgener minimeres.

Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet i magasinet Byggeri nr. 7.

14/10 2019