Flisemurer går efter guldetEfter mange timers træning er Victor Bundgaard Jensen klar til at give den gas ved DM i Skills fra i morgen torsdag.

Flisemurer går efter guldet

MT Højgaard har de sidste to år høstet medaljer ved DM i Skills og i år stiller virksomheden med murerlærling Victor Bundgaard Jensen fra Aalborg. Han går efter guld i kategorien ’flisemurer’.

Samfund - Erhvervsuddannelse

DM i Skills bliver afholdt fra 16.-18. januar i Bella Center i Ørestaden. MT Højgaard har de sidste to år markeret sig ved både DM, EM og VM i Skills inden for kategorien ’tømrer’.

Men også inden for murerfaget har MT Højgaard dygtige lærlinge og stiller i år med murerlærlingen, Victor Bundgaard Jensen, som stiller op i flisemurer-kategorien.

Victor på 19 år går til daglig i skole på Techcollege Aalborg og er murerlærling hos MT Højgaard i Aalborg, hvor han indtil nu har været tilknyttet et byggeprojekt i Kildeparken i Aalborg, hvor 174 nye boliger netop er afleveret. Efter DM i Skills skal Victor i gang med 3. hovedforløb på Techcollege.

Skal kæmpe mod fem andre
Gennem mange måneder har Victor Bundgaard Jensen arbejdet målrettet på at blive klar til DM i Skills for flisemurere, da både en tidligere Danmarksmester og Victors faglærer mente, han ville kunne kvalificere sig til konkurrencen. Det er dog en krævende opgave, for der er en masse træning og arbejde forbundet med at kvalificere sig til DM i Skills.

I første omgang stillede Victor op til lokalmesterskabet på Techcollege i Aalborg, som han vandt. Herefter stillede han op til Regionsmesterskabet for erhvervsskolerne i Thisted, Hjørring og Aalborg. Her blev han nr. 2 efter sin konkurrent fra Hjørring, som med sejren kvalificerede sig direkte til DM i Skills. Landstræneren vurderede dog, at Victor også skulle stille op, da det var meget få point, der skilte de to konkurrenter ad. Derfor er Victor kommet med på et wildcard som én af de i alt seks deltagere i flisemurer-kategorien.
Går efter guld.

Tror på 1.plads
Med kvalifikationen i hus gik Victor i seriøs træningslejr. Han har arbejdet rigtigt mange timer om aftenen og i weekenderne, og Victor selv er ikke i tvivl:

- Jeg har netop haft fællestræning med mine konkurrenter og landstræneren, og jeg tror på en 1. plads. Jeg føler mig klar og glæder mig bare til den store oplevelse, det bliver at deltage i DM i Skills, siger han.

For at få tid til at lægge så mange timer i træningen har Victor fået den nødvendige fleksibilitet af sin daglige leder:

- Min mester, Leo, har hjulpet mig rigtigt meget, så jeg kunne få tid til træningen. Han har givet mig ekstra fridage, der var nødvendige, for at jeg kunne forberede mig optimalt til konkurrencen, siger Victor.

Målrettet og dygtig
Ifølge ’mester’, som Victor kalder Leo Thomsen, produktionsleder i MT Højgaard, er Victor en pligtopfyldende ung mand, som passer sit arbejde:

- Victor er en dygtig lærling. Han gør det godt, og derfor vil vi også gerne være med til at støtte op om ham og hjælpe ham, så godt vi kan, når han gerne vil forfølge sin drøm om at blive Danmarksmester for flisemurere. Det gavner jo også os, at Victor bliver så dygtig, han overhovedet kan, og det glæder mig, at han er så målrettet, siger Leo Thomsen.

Også Victors faglærer på Techcollege i Aalborg, Frank Simonsen, som tegnede deltagernes opgave til DM i Skills i 2019 og derfor kender konkurrencekravene for flisemurere indgående, har stillet op både aftener og weekender for at hjælpe Victor:

- Victor har gjort en kæmpestor indsats for at nå hertil, og det er hans egen fortjeneste, hvis han vinder. Hvis han rammer sit topniveau på dagen, kan han tage sejren, men der er mange ting, der skal falde i hak og mange points, der skal gives over de 22 timer, som de har til rådighed over tre dage. Men jeg har stor tillid til Victor og tror på ham, siger Frank Simonsen.

-jhn

Fakta: Hør mere om muligheden som lærling
MT Højgaard er at finde på Skills-messen i Bella Center den 16.-18. januar på stand B2-017. Her kan de unge mennesker få en snak med lærlingeansvarlige og andre lærlinge om, hvordan det er at være lærling i MT Højgaard og om, hvilke muligheder, der er i virksomheden.

15/1 2020
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv