Fremtiden: ubemandede og døgnåbne butikker på byggepladsen

Fremtiden: ubemandede og døgnåbne butikker på byggepladsen

Kunstig intelligens og automatisering bag nyt koncept fra Lemvig-Müller, hvor hver enkelt byggeplads kan få deres egen, døgnåbne og ubemandede butik til rådighed

Kim Sejr, journalist

Kan man forestille sig en byggeplads, hvor håndværkerne ikke længere skal bruge tid på bestillinger eller afhentning af materialer.

I stedet træder de ind i en døgnåben butik på pladsen, scanner en QR-kode, tager det, de mangler – og går direkte tilbage til arbejdet. Ingen kø, ingen ventetid og ingen fejl i registreringen.

Det er ikke science-fiction, men virkeligheden siden 1. august, hvor har Lemvigh-Müller har haft sin AI-styrede supply-butik i drift på en større byggeplads på Fyn. Den flytbare butik er den første af sin slags i Danmark og kan hurtigt tilpasses forskellige projekter og behov.

-Det er vores første ubemandede butik og derved naturligvis et forsøg. Dog har vi bestemt planer om at udvide det fremadrettet. Både som mobilløsning, men også hvor løsningen etableres i en eksisterende bygning på et givent bygnings- og/eller produktionssite, fortæller Pernille Wichmann, Vice President i Lemvigh-Müller og fortsætter:

- Det handler ikke om størrelsen på byggepladsen, men derimod om varebehovet lokalt. Dvs. bredden og dybden af et givent varesortiment kunderne har brug for.

Det afhænger derved også af om der er aktivitet på lokationen 7 dage om ugen og evt. i flerholdsskift, siger Pernille Wichmann.

Butikken er udstyret med vægtsensorer og 48 kameraer i loftet. Ved hjælp af kunstig intelligens registrerer systemet præcist, hvilke varer der bliver taget – og af hvem. Flere kunder kan handle samtidig, mens systemet automatisk opdaterer en virtuel kurv i realtid.

-Kunden behøver hverken scanne eller betale undervejs. Det hele klares af systemet – hurtigt og korrekt. Vi justerer løbende vareudvalget, så hylderne altid matcher kundernes aktuelle behov, oplyser Pernille Wichmann.

For at sikre fuld GDPR-overholdelse vises kunderne kun som farvede silhuetter på butikkens skærme.

-Vi har fjernet enhver form for overvågning af personer. Det skal føles trygt at handle – og derfor kan man ikke genkendes i systemet, understreger hun.

Alle køb registreres automatisk, og virksomheder får fuldt overblik over forbrug og lagerstatus. Butikken genbestiller selv varer fra Lemvigh-Müllers hovedlager, så hylderne aldrig løber tør.
Desuden drives butikken af solceller og et industribatteri, der sikrer stabil energiforsyning og reducerer klimaaftrykket.

-For os hænger teknologi og bæredygtighed uløseligt sammen. En intelligent løsning skal også være klimabevidst, siger Pernille Wichmann.

Lemvigh-Müller ser store muligheder i konceptet og planlægger allerede stationære versioner til produktionsvirksomheder med døgnbemanding. Her vil de AI-drevne walk-in-vending-butikker give medarbejdere nem adgang til materialer og udstyr – hele døgnet.

-Teknologien virker, og potentialet er enormt. Vi forventer, at det bliver en reel gamechanger for hele branchen, siger Pernille Wichmann.

3/11 2025
  • Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

    byggeri ›Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod
  • Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

    politik ›Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
  • For få elever hylder deres læreplads

    For få elever hylder deres læreplads

    byggeri ›Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med
  • Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

    byggeri ›De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
  • Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

    politik ›Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
  • Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

    byggeri ›En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
  • Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    Nybyggede lejligheder for aktive voksne i Horsens bliver revet væk

    byggeri ›Efter borgmester Peter Sørensens (S) første spadestik i januar skrider byggeriet af Holmsø Boligresorts centralt i Horsens by planmæssigt frem. Boligkonceptet er målrettet aktive voksne med adgang til en række fællesfaciliteter